296 / 502
286
Skibsbyggere. Bagere. Møller.
kunde betros ham i hvad hans Kunst angik1).
1668 var
her saa mange Bartskærere, at de kunde danne et Lav, der
21. Okt. fik de samme Artikler som de i København.
9. Feb. 1643 fik Johannes Conradus Saurius Tilladelse til
at nedsætte sig her og bruge sin Kunst hos dem, der be
høvede ham2), men om han var Bartskær eller en Slags
Speciallæge, er ikke godt at vide.
At der dreves S k i b s b y g g e r i her i Kristian IV’s Tid
er udenfor al Tvivl, saaledes fritog Kongen 22. Marts 1642
de Tømmermænd, der arbejdede paa de Skibe, som Rasmus
Jensen med det første vilde lade opbygge for Kjøbenhavn
og Kristianshavn, for kgl. Tjeneste og Udskrivning3). Rasmus
Jensen Hellekande ejede en Grund i Strandgade. Kongens Skibs-
bygger David Balfour havde ogsaa Skibsværfter ved den
gamle Grønnegaards Havn, hvor han havde indtaget et Stykke
af Strandgade til „et Fortov og Skibsbyggerplads“, se oven
for S. 270. 1656 fik David de Neel 12 Aars Eneret til at sælge
Master, Spir og Rundholter i Kjøbenhavn og Kristianshavn
og Tilladelse til med hvert af Kongens Koffardiskibe, der
sendtes til Norge efter Tømmer, at faa 4 Master med4).
Med Hensyn til B a g e r n e forbød en kgl. Forordning
af 10. Sept. 1635 dem paa Kristianshavn eller Bønderne
paa Amager at indføre Brød til Kjøbenhavn, ligesaa lidt som
Bagerne i Kjøbenhavn maatte føre Brød hertil, men det
stod enhver Borger i de 2 Byer frit for selv at hente Brød,
hvor han vilde. 1649 udvistes der Bagei’ne en anden Plads
end den, de hidtil havde haft til at udsælge Brød p a a 5).
Den første Mø l l e paa Volden anlagdes 1646, da Steffen
Meyer fik Skøde paa en Grund i den vestre Rundel under
Volden, hvor han havde ladet oprejse en Vejrmølle, hvoraf
han aarlig skulde yde i Rentekamret 8 Rdl. 1652 fik Hans
Hoppe Skøde paa en Møllebanke i det søndre Bolværk.
') K.
D. V.
193—94.
2) K.
D. III.
244.
3) K.
D. III.
229.
') K.
D.
III. 4 5 0 -5 1 .
5) K.
D.
III. 149,
V.
323.