347 / 502
Gæstgivergaarde.
337
og bage hvad han behøvede til at underholde Herberget med,
og det fri for al Told og Impost enten paa Møllen eller i
anden Maade i 4 Aar, i hvilken Tid han ogsaa uden Told
og Accise enten i Sundet eller andensteds maatte indkøbe
den Y in, han behøvede, men siden skulde han give Told
som en udenbys Mand; Kromanden eller den, der be-
bode denne „Gasthof“ , skulde for sin Person være aldeles
fri for inden- og udenbys Tynge og maatte toldfrit indføre
sit Bohave fra Holland. Det lader altsaa til, at Kromanden
var en Hollænder, og det hedder videre, at Kongen vilde
lade forfatte en Ordinans og Skik, hvorledes der skulde for
holdes i samme Gæsteherberg og ved samme Skydeplads
enten efter den Skik, som var brugelig i Holland, eller
ogsaa paa en anden Maner, som kunde være bekvemmeligst
efter dette Lands Lejlighed; hvis Kromanden døde og hans
Enke begærede at flytte af Landet igen, skulde dette være
hende tilladt uden nogen Afgift. Kromanden maatte have
Græsning paa Byens Fælled for 3, 4 Kør, nogle Faar og et
Par Heste. Kongen lovede paa denne Side af Byen ikke at
tilstede flere saadanne Skydepladser, og hvis det i Tidens
Løb blev fornødent at anordne flere Gæsteherberger, skulde
dog ovennævnte Privilegier være uhindrede. Da de 4 Aar
var gaaede, fik Kromanden endnu 2 Aars Toldfrihed paa
01 og Y in1).
Mikkel Vibes Kro var altsaa indrettet til et finere F o r
lystelsessted udenfor Byen, men der forlyder intet videre om,
hvorvidt det svarede til Øjemedet. Kongen gjorde dog Æ re
af Stedet, ti i hans Almanak for 1621 findes: „Den 26.
April var jeg uden Byen og skød om en Okse og lagde 2
Rosenobler med, der de skød om samme Okse; item den
29. April havde jeg nogle af Borgerskabet til Gæst i min
Have, som havde skudt nied om denne Okse.“ Skydebane
for det danske Kompagni var her ikke og det er tydeligt,
K. D. II 648—49. I II 49, 800, 803.
■22