350 / 502
340
Yognmænd.
mandskørsel, men til alle Aarsmarkeder i Sælænd og 5 Dage
derefter stod det frit for Bønder og enhver anden at age
for Købmænd, Kræmmere og andre. I de nærmest fore-
gaaende Aar havde adskillige uden Tilladelse nedsat sig
udenfor Portene og berøvede Vognmændene deres Næring,
idet de rejste omkring til Markeder og brugte Landkøb og
Forprang, foruden at de holdt Heste og Kvæg paa Byens
Fang, uden ellers at skatte eller gøre anden Borgerpligt.
Over saadanne skulde Oldermanden og Kæmneren 2 Gange
aarlig lade optage Fortegnelse og lade dem stille for Retten,
hvor de da enten skulde forvises til deres Hjemstavn eller
tvinges til at indtræde i Yognmands- eller Sandagerlavet.
Vognmændene fra Helsingør, Køge og Roskilde maatte ikke
løbe paa Torv eller Gader forat søge F ragt, men skulde
blive i deres Herberger og vente paa den Fragt, der blev dem
tilbudt, ligesom Kjøbenhavns Vognmænd skulde gøre i deres
By1). Forat Vognmændene lettere kunde faa Hjul, maatte
Ingen andre købe Hjul paa Torvet eller sælge dem udenfor Byen.
Købte nogen flere Hjul, end han selv behøvede, skulde de
være forbrudte. Vognlejen til Helsingør, Køge, Roskilde,
Frederiksborg og Slangerup maatte ikke overstige 4 Mrk.
Men vilde nogen leje Vogn til Kørsør, Vordingborg eller
Kalundborg, maatte man indbyrdes forenes, eftersom Vejen,
Fodertiden og Læsset var til. Af store Markedslæs maatte
der tages 6 Mrk. Skovfærd eller Markedsrejse en Mils Vej
fra Byen og tilbage igen kostede 1 Mrk., længre Rejser be
taltes efter Mil.
Den, der tog mere end det var tilladt,
skulde bøde 6 Mrk. eller sidde 3 Nætter i Kældren og om
Dagen bære den spanske Tønde. Hvis en Vognmandskarl
sad til Driks og Dobbel eller skjulte sig, saa han forsømte sin
Husbondes Fordel, straffedes han med Fængsel, men gav han
ikke Husbonden hvad han havde fortjent, skulde han straffes
s om for anden Utroskab og Tyveri. Vognmændene skulde
*) Jfr. Molbechs nord. Tdskr. III 415—
22.