380 / 502
370
Brolægning.
man med stor Besværlighed maa (kan) fare derover, under
tiden ogsaa Vogne sønderbrydes, naar den ene møder den
anden og maa vige hverandre udi saadanne ujevne Veje;“
dermed skulde Byfogden have alvorligt Tilsyn og tilsige og
tilholde dem, hvem Gaderne tilhørte og for hvis Døre og
Porte saadan Brøst fandtes, at de skulde lade anderledes
brolægge inden en viss Tid, og hvis det ikke skede, skulde
han tiltale dem og lade stenlægge foran deres Grund, som
det burde væ re; af Adelens Gaarde skulde han i saa Tilfælde
lægge Beslag paa Huslejen, „paa det at jo endeligen her udi
Byen maa blive gode, jevne Gader og Stenbroer, saa menig
Mand kan uden saadan Besværlighed, som nu findes, frem
komme.
“
Dette blev indført uforandret i alle følgende By
fogders Instruxer, saa det fremgaar deraf, at Brolægningen
stadig befandt sig i samme usle Tilstand. I Forordningen
af 18. Marts 1620 om Gadernes Renlighed hedder det, at
Renselsen ikke kunde ske ordenlig, med mindre Naboer og
Genboer samtidig opbrød Stenbroen, hvor det var nødvendigt,
og siden brolagde igen paa begge Sider af Gaden, „hvilket
til des (hidtil) ikke sket er, af den Aarsag at høj og lav
Stand hver efter deres Vilje har ladet bryde og brolægge og
ikke skøtte Kongens, Fogdens og Kænmerens Forbud.“ Nu
skulde der altsaa i Fremtiden brolægges samtidig paa begge
Sider og lægges Rygsten midt paa Gaden, hvorfra det skraa-
nede ned mod Rendestenene paa begge Sider, saa alle Gader
og Stræder, hvad enten de var brede eller smalle, paa Ryggen
kunde have en lovlig og billig Højelse med fuldkommelige
Nederfald til Rendestenene, „og skulle Rygstenene lægges
midt paa Gaden midt imellem begge Rendestenene.” Ingen
maatte brolægge højere eller lavere, end Byfogden og Kæmneren
foreviste, og ingen Rendesten maatte forhøjes anderledes
end den havde været af Arilds Tid. Omkring ved Voldene
udenfor Haver var der mange øde og ubebyggede Pladser, der
ikke var brolagte, saa man ikke vel kunde komme frem der,
og da der paa saadanne Pladser daglig henførtes allehaande