Previous Page  384 / 502 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 384 / 502 Next Page
Page Background

374

Renovation.

Slagtning, hvilket skulde udføres af vedkommende selv og

maatte ikke lægges paa Gaden, hver Mand til Stank og

ond Lugt, men skulde straks bortkøres.

Om Foraaret i

Tøbrud efter Frost og streng Vinter skulde hver Borger være

forpligtet til at opstøde Isen og Sneen foran sit Fortov og

selv lade det udføre, saa Kærremændene kun havde med den

Urenlighed at gøre, som fandtes under Isen. Det blev ogsaa

strængelig forbudt at kaste saadan Urenlighed i Havnen,

som vedkom Natmesterens Bestilling; skede dette første Gang,

skulde der bødes 40 Mark, anden Gang blev vedkommende

agtet som æreløs og forvist Byen.

Anden Urenlighed, der samledes ved de 5 Skarnkister

langs Stranden og ved alle de 3 Porte, skulde fejes sammen

af Borgernes Tyende og efter gammel Sædvane bortføres af

Vognmændene. Men ved alle Kirkemurene skulde Urenlig­

heden 1 eller 2 Gange hver Uge sammenfejes, saa Kærre­

mændene strax kunde bortføre det.

Denne Indretning med Kærremænd varede kun kort, ti

da Albert Gosmand faa Aar efter blev Brofoged, omtales det,

at Kongen havde løsgivet Vognmændene fra den „Bebindelse

og Tilsagn“, de en Tid lang havde været i med at udage

Gadeurenlighed for 1500 Daler, og undt dem som tilforn at

oppebære Vognleje af Borgerne selv.

Det blev nu paalagt

Vognmændene mindst hver Onsdag og Lørdag at udage af Byen alt

Gadesnavs, hver af sit Kvarter. Vognmændene i det store Lag

skulde nemlig dele Byen indbyrdes i Forening med de smaa Vogn­

mænd eller Sandagerne, og til deres Kørsel skulde de have gode,

stærke og tætte Vogne med Gavl for og bag, at der ikke skulde

spildes paa Gaderne. Det blev nu forbudt at have Skarnkister

paa Gaden under Husenes Vinduer og Møddinger ud med

Voldene*), ved Kirkegaardetfe, Stranden og paa Gader, men

naar Folk vilde have Møg ud af deres Huse og Gaarde

x) Endnu 1636 fik Magistraten kgl. Befaling om at lade Skarn

føre bort fra Klokkerbøjen (Nørrevold mellem Nørreport og

Larslejstræde) og fra Jermer Skanse (K. D. V 194).