390 / 502
380
Gadernes Bredde. Gyder.
Vimmelskaft sættes en Alen nærved Muren, ligesom en Sten
ved Byens Hus.
I Pilestræde udsatte Synet Møntmester Nikolaj Svabes
tvende høje Trapper, af hvilke den ene var i Antonistræde,
der skulde afskaffes og flyttes indenfor Rendestenen, men
hvor lidet man efterkom Øvrighedens Paabud, ses af, at
samme Udsættelse gjordes 1620 og 1633.
Ved Stranden
fandtes mest Drikkeboder, men i Højbrostræde var der Kram
boder eller Krambænke, som de ogsaa kaldtes, ligeledes paa
Amagertorv, men Udbygninger fandtes i øvrigt over hele
Byen, om der end fandtes flest i Strand Kvarter. 1620 var
der over 300 *).
Som vi ovenfor har set, optog begge Fortovene gennem-
gaaende mindst 3 Alen af Gaderne, Kørebanen var desuden
saa bred, at 2 Vogne skulde kunde køre om ved hinanden,
saa Afstanden mellem begge Husrækker dog i de fleste mindre
Gader mindst var 9— 10’Alen. Da nu Husene var lave, sjelden
over .2 Etager, oftest 1, var Byen lys i det hele. Der var
dog en Del snevre Gyder, de. saakaldte Gange, der oprindelig
var Færdselsveje mellem 2 Ejendomme eller Veje mellem Huse
for Smaafolk, der tæt sammenbyggede var opførte paa en
enkelt Mands Grund. I vore Dage var endnu Indgangen til
Peder Madsens Gang gennem en Port paa Østergade og
saadanne Porte fandtes ofte over Indgangen til slige Gyder.
Portene er imidlertid ikke oprindelige, Overbebyggelsen af
Indgangen til Strædet maatte ske efter særlig Tilladelse, hvis
Gangen ikke var privat. Saaledes fik Raadmand Albert
Albertsen, der 1575 vilde bygge et Hus i Snaregade vesten
op til et lille Stræde, der løb til Stranden, Tilladelse til at
mure en Hvælving og Svegbue ved sit Huses østre Ende over
Indgangen til Strædet, dog paa den Betingelse, at Ejerne af hans
Hus ikke maatte forhøje Jordsmonnet under Hvælvingen,
indelukke Strædet eller gøre det smallere, saa den menige
’) K. D. I 459, 603—11, II 410, 552—53.