394 / 502
384
Forstæderne.
bygget udenfor Byen, til mærkelig Skade og Besværing, og
mange fattige Folk, som ikke formaade at udgive stor
Husleje, kunde ogsaa have stor Hjælp, hvis disse Huse og
Boder maatte forblive ved Magt, og Kongen tillod derfor
16. Feb. 1576, at der nok maatte bo Folk her, men Yærterne
skulde sige god for dem paa Raadhuset, at de ikke i nogen
Maade vilde skikke og forholde sig utilbørlig, og deres
Navne skulde indføres i Stadsbogen; kom der siden Klage
over dem, skulde Husenes eller Bodernes Ejere staa til rette
herfor. Det var dem ogsaa forbudt at tappe 01 til Salg,
ligesom de skulde deltage i den borgerlige og Byens Tynge
som de indenbys Beboere. Magistraten skulde holde gran
givelig Opsigt med, at alting derude gik kristelig og ret til,
og alvorlig holde over, at ingen Uskikkelighed brugtes
eller øvedes her, saaledes som det tilforn var sk e t1).
Nu hører man ikke Tale om Forstaden i nogle Aar,
men et Kongebrev af 22. Sept. 1584 giver en uhyggelig
Skildring af Livet derude. Kongen var kommen i Forfaring,
hvorledes der uden al Forskel indtoges adskillige løse og let
færdige Partier, uden at det blev ransaget, hvorfra de kom
eller hvorledes deres Forhold var, hvorfor der fandtes mange
utilbørlige Personer og i adskillige Maader tildrog sig megen
utilbørlig Handel med Drukkenskab, Løsagtighed, Tyveri og
Manddrab, hvorover Gud maatte fortørnes og Menneskene
lide Forargelse og Skade; derfor bød Kongen at Værterne
skulde møde med deres Husfolk for Magistraten, naar de
blev tilsagte, og forpligte sig til, at disse skulde skikke sig
æi’lig og tilbørlig i al Levned og Lejlighed og at de ikke
vitterlig indtog eller herbergede løse og letfærdige Folk.
Hvis det herefter befandtes, at der bode Folk, der ikke var
angivne for Borgmestere og Raad og for hvem der ikke var
gjort slig Forpligtelse, skulde Ejerne af Husene og Boderne
bøde 20 Mrk. til Kongen og lige saa meget til Byen og
*) K. D. I 460—61.