393 / 502
Forstæderne.
383
være Beboerne forbudt at holde løse Hunde, da disses Ejere
skulde staa til Rette for den Skade de gjorde1).
Det var ikke nok med, at Beboerne vilde undslaa sig
for at varetage deres Borgerpligter, men først i Marts 1575
udstædtes en kgl. Befaling til Lensmanden Morten Venster-
mand, at der bode meget Folk udenfor Kjøbenhavn i de
Haver og Boder, som tilhørte en Del af Borgerne der samme
steds, „og skal det mesten Delen være et løst Folk og
Selskab, som fast uddrage af Byen af den Aarsag, at de
ikke kunne lyde et kristeligt Regimente og Øvrighed, men
heller ville bo udenfor Byen, paa det de der kunne bruge
deres ukristelige Handel og Levned og befris for Skat og
anden Tynge;“ paa det altsaa ingen Guds Foi’tørnelse i saa
Maade skulde opvækkes, vilde Kongen at der herefter al
deles ingen Folk skulde bo udenfor Byen i Haver, Huse
eller Boder, og han bød Magistraten at lade de daværende Be
boere udflytte inden den 1. Maj ; hvis nogen fandtes der efter
den Dag, skulde Ejendommen inddrages under Slottet som
andet forbrudt Gods2).
Denne Befaling gjorde imidlertid saa stort Indgreb i de
bestaaende Forhold, at Magistraten indgik med et Andragende
for Kongen, at der var mange Borgere, der havde deres
Kvæg og Fodring udenfor Byen for Ildebrands og Urenligheds
Skyld og derfor ønskede Tilladelse til alene at maatte holde
en gammel Mand eller Kvinde i saadanne Huse, der kunde
se deres Kvæg og Haver tilgode, hvilket Kongen tillod under
28. April, dog saaledes at vedkommende Borgere paa Raad
huset skulde gaa i Borgen for Magistraten, at deres Husfolk
ikke skulde føre noget uskikkeligt Levned enten med Øl
salg, Horeri eller anden Løsagtighed, da de i modsat Fald
skulde have forbrudt deres Hus og Have3).
Næste Aar gjorde Kongen endnu en Indrømmelse;
det nys omtalte Forbud var hans Undersaatter, der havde
!) K. D. I 446—47.
2) K. D. IV 613.
3) K. D. IV 614—15.