388 / 502
378
Fortov. Skur og Bislag.
en Gade til en anden. Derfor skulde Rendestenene sænkes,
saa der kunde blive Afløb baade i Østergade, Kongensgade,
Store Færgestræde og Læderstræde. Af en kgl. Befaling af
24. Marts 1647 ser man, at mange Rendestene var forede
med Tømmer; disse skulde Byfogden lade aabne og rense;
de store Rendestene ved Torvet og andre Steder, der laa tværs
for Gaden, skulde overlægges med P lanker1). Foran S. 94
omtales et andet daarligt Vandløb gennem Fortunstræde.
Gaderne var altsaa høje i Midten og her var den egenlige
Færdsel for Fodgængere; paa begge Sider af denne var
Kørevejen mellem Rygstenen og Rendestenene.
Imellem
Rendestenene og Husene var F o r t o v e t , der betragtedes som
privat Ejendom, saa vidt som Husets Tagdryp naade. Af
den Grund kunde Husenes Ejere opføre Udbygninger over
en Del af Fortovet, men denne Frihed udartede efterhaanden.
4. Okt. 1575 udstædtes et kgl. Brev til Magistraten, at
„mange af eders Medborgere der udi Byen lader bygge og
opsætte Hytter og smaa Boder ud med deres Huse paa Byens
Grund og Frihed uden al Forlov eller Tilladelse, hvorover
Gaderne bliver smalle, saa man undertiden ilde kan med
Vogne, naar de mødes, fremkomme, og tilmed skal og en Part
understaa sig at indtage af Byens Grund og Frihed og der
paa føre Bygning, og aldeles ingen Skæl og Fyldest Byen
derfor sker.“ Magistraten skulde derfor paabyde, at saa
danne Hytter og Boder blev afbrudte, men hvis nogle kunde
blive staaende uden Hindring for Færdslen, skulde Ejerne
yde Byen Skæl og Fyldest. 1581 paabød Kongen, at der
engang om Aaret skulde tages Syn over alle Kælderhalse,
Bislag, Skur og smaa Boder, der var byggede udenfor
Husenes Tagdryp, og lade dem, der var byggede i saa snevre
Gader, at 2 Yogne ikke godt kunde køre forbi hinanden,
!)
K.
D. II 216, 261, 572, 573, 693, 698—700, V. 16, 33. 43, 78,
160, 301.