392 / 502
382
Forstæderne.
tidligere vist Vejen og 1546 kom de Fattiges Kirkegaard udenfor
Nørreport.
Nogen egenlig Bebyggelse af Gimndene udenfor Portene
kom dog først i Stand ved en kgl. Befaling af 1. Okt.
15671). Magistraten havde nemlig berettet, hvorledes der
udenfor Staden laa nogle Haver og øde Jorder, der tilhørte
Byen, og at mange begærede at faa af disse Grunde til
Ejendom imod at lade dem indhegne og sætte god Købstads
bygning derpaa, hvori Kongen ogsaa indvilligede, dog saa
ledes at Grundene ordenlig skulde afmaales og skikkelige
Gader og Stræder lægges imellem dem; Køberne skulde da
opføre god Købstadsbygning derpaa med Huse, Tegltag og
Plankeværk.
Det varede ikke længe, inden der skede en ikke ube
tydelig Udflytning, hvilket ogsaa| kan ses af en Grundtegning
af Staden fra Fredi’ik II’s Tid, hvor der udenfor Byen,
navnlig i Strækningen fra Jermers Skanse til Østerport findes
en Mængde Havepladser afsatte med Indhegninger og Huse
med mellemliggende Stræder; den største Bebyggelse var
dog ifølge denne nærmest udenfor Nørreport i Nærheden af
Kirkegaarden og Kapellet. De Folk, der flyttede ud, tiltog
sig imidlertid forskellige Friheder, hvorfor Kæmneren 1570
paa Bytinget advarede dem, at enten skulde de inden Aar
og Dag flytte ind i Byen igen eller ogsaa have Magistratens
Tilladelse til at bo der og desuden tage Del i Kongens og
Byens Tynge, ligesom om de sad indenfor Portene. Desuden
maatte ingen fordriste sig til at afhænde deres Kaalhaver
eller Træhaver til nogen inden- eller udenbys Mand uden
med Magistratens Samtykke, ved hvilket Paabud man vilde
bevare et Tilsyn, med hvilke Folk der kom til at bo paa
Stadens Grund og sikre sig imod, at fremmede efterhaanden
kunde erhverve sig store Dele af denne. Det skulde ogsaa
!) K. D. I 438—39.