381 / 502
Brolægning.
371
Urenlighed, blev dette forbudt, og de tilstødende Pladsers
Ejermænd fik Tilhold om at lade brolægge.
10. Sept. 1622 kom en ny Befaling: „Eftersom Gaderne
ere fast ujevne, saa man med stor Besværing maa (kan) fare
over dem“, skulde hver brolægge for sin Gaard og sit Hus
eller Magistraten paa deres Vegne imod Godtgørelse i deres
Husleje eller Bo.
Nogle Aar efter, omtrent 1624, ansatte Magistraten en
særlig B r o f o g e d , Albert Gosmand. Byen blev nemlig, efter Ind-
struxens Udtryk, mere end andre velordnede Stæder uskikkelig
skamferet med ujevne Gader og Stenbroer, som ikke alene
oplagdes og forhøjedes af Brolæggere, men opfyldtes med
Urenlighed, saa Havnen, der for faa Aar siden var repareret
med stor Bekostning, ved Regnvejr igen blev opfyldt med
Urensel og Fejelse af Gaderne. Derfor befaledes det nu, at
ingen Stenbroer eller Rendestene blev opbrudte eller om
lagte anderledes, end det blev forevist, og Rygstene skulde
allevegne lægges midt ad Gaderne. Ej heller maatte nogen
Mands Brolægning være højere, end Vandfaldet kunde taale,
da dette skulde beholde det Fald, det havde haft fra Arilds
Tid.
Da mange Gader var saa forkørte og ujevne med
Huller og Stød, at Folk ikke kunde komme frem, skulde
Albert Gosmand tilholde Husejerne at lade dem omlægge,
og vilde de ikke, skulde det gøres paa Byens Bekostning og
Beløbet skulde siden udpantes hos Husejerne. Ved Adelens og
Gejstlighedens Gaai’de og ved dem, der tilhørte andre, som ikke
var Borgere, skulde man i saa Fald lægge Beslag paa Lejen.
Brolæggerne skulde have 12 Sk. for hver Favn, men hvor
Ejerne selv brød op og jevnede, 8 Sk., og Brofogden fik
de 2 Sk. af hver Favn. 1590 fik Brolæggerne derimod i Dagløn
10 Sk. paa egen Kost, ellers 6 Sk. De samme Bestemmelser findes
i den kgh Forordning af 5. Maj 1647 om Gadernes Renlighed1).
x) K. D. I 630, II 410, 438, 444, 624—25, 754—55, III 29, 183,
278—79, V 50, 262, 301.
24*