59 / 502
Yor Frue Kirke.
51
i Mindelighed ved at Universitetet indbød Borgmestrene og
10 Sognemænd til at vælge en ny Kirkeværge1).
Med T a a r n b l æ s e r e n gik det ikke bedre, idet Universi
tetet 1623 vilde paa egen Haand give Beskikkelse, og vilde
ikke godkende Magistratens Bestalling, da han lønnedes af
Kirken, og det endte med, at Universitetet sejrede, idet
Taarnblæseren tillige var Graver ved den ny Kirke udenfor
Nørreport, der tilhørte Universitetet. Yed Herredagsdommen
1630 blev det afgjort, at hvis han forsaa sig som Taarnblæser,
maatte han afsættes af Magistraten og en anden indsættes af
Kirkeværgerne, men forsaa han sig som Graver, skulde han
afsættes af Kirkeværgerne2).
1622
havde Universitetet nemlig beskikket en „Husmand
paa Yor Frue Kirketaarn med Løn af 20 Dir. Derfor skulde
han være forpligtet til hver fulde Time om Natten, naar Kurerne
paa Taarnet efter Sædvane havde raabt, at blæse med Trom
peter eller Skalmejer ud af de Huller i Taarnet, hvorigennem
det bedst kunde høres over Byen, et Salmevers, som det
efter Tidens Lejlighed blev sunget i Kirkerne. Natten skulde
begynde, naar det havde ringet paa Yagt, og ende, naar det
havde ringet af Vagt3).
Med Hensyn til K l o k k e r e n blev det 1609 bestemt, at
denne skulde „holde sig udi skikkelige Klæder med lang
Kjortel". 1624 blev Taksten for Ringning med Klokkerne
sat ligelig med de andre K irkers4).
I Aaret 1555 underkastedes Kirken en stor Restavration,
der kostede 2604 Mk.; der blev idetmindste opsat 1 Hvæl
ving, om ikke alle Kirkens Hvælvinger blev ombyggede;
en Hvælving blev efter J. L. Wolfs Beretning i dette Aar
prydet med en kunstig Maling, hvor „den ene Bue den
anden udi Ax'bejde og Mønster ikke lig er, hvorfor de, som
sig paa Konsten forstaar og med Flid det agter, meget for*) Kirkehist. Saml. 3 R. I 409—17.
2) Smstds. 447—51, 499.
3) Smstds. 477—78.
*)
Smstds. 395, 452—53.
4*