54 / 502
46
Yor Frue Kirke.
hvis Yejen var lang, 3 Kvarter. Yar der Lig til flere Kirker,
skulde der først ringes til Yor Frue, dernæst til Helligaands,
saa til S. Nikolaj, dernæst til Holmens og endelig til tydsk
Kirke.
Præsterne maatte ikke gøre Ligprædiken længre
end 2 eller i det højeste 3 Kvarter, hvorfor Testamenterne
eller de Afdødes Levnedsløb skulde forfattes saa kortfattet
som muligt1).
De Fornemme og enhver, der nogenlunde havde Raad,
havde sit Begravelssted indenfor sin Sognekirkes Mure, hvor
et saadant kunde nedarves i flere hundrede Aar.
Ellers
begravedes man i de smaa Kirkegaarde, der omgav enhver
Kirke og som i Tidernes Løb blev forfærdelig ovei’fyldte,
men der kunde ikke være Tale om, at nogen med sin gode
Yilje lod sig begrave andensteds. Det var kun i Pesttid, at
den fattige Befolkning blev jordet i Kirkegaarden udenfor
Nørreport, om hvilken senere.
Selv i saadanne Tider var
der ingen, der gav Afkald paa Familiens Gravsted i eller
ved Siden af Kirken.
Yi gaar nu over til en nærmere Omtale af Kirkerne,
først de 3 Sognekirker, Yor Frue, Helligaands og S. Nikolaj,
dernæst den tydske Menigheds Kirke, Holmens, Kirken
udenfor Nørreport og S. Anna rotunda.
Y o r F r u e K i r k e 2).
Vel havde Kirkens Indre ved
Billedstormen og ved dens senere fuldstændige Overgang til
luthersk Kirke sikkert mistet alle de ærværdige Levninger
fra en ældre T i d , som kunde have Hentydning til en Til
bedelse af Jomfru Marie og Helgene, men alligevel frembød
den gotiske Kirkebygning med det høje Taarn og de mange
Kapeller, der omgav den paa alle Sider og som ved en eller
anden Lejlighed blev sammenbyggede, saaledes at de kom til
at danne 2 Yderskibe, et imponerende Skue. Idet Kjøben-
') K.D.III 402—4, 429- 31, IV 711-12. 2) Hovedkilden til Vor
Frue Kirkes Historie i dette Tidsrum er Dr. H. Rørdams
Efterretninger i Universitetets Historie, Kirkeh. Saml. 3. R. I og
Resens Inseriptiones Hafnienses.