53 / 502
Begravelse.
45
Hovedet. De gaa 2 og 2 i skøn Orden. Naar de ere komne
i Kirken, sættes Liget paa Jorden og man beder til Gud,
der har givet den Døde Hvile til Dommedag. Deres Bøn er
kun kort, ti de tro ikke, at den hjælper den Afdødes Sjæl.
Derpaa skilles de og gaa ikke bort i Procession, men be
give sig straks til Hjemmet, hvor et Maaltid er beredt og
hvor hele Selskabet sætter sig til Bords, og man drikker
efter Landets Skik paa den Dødes Sundhed“ .
I Pesttid var Bestemmelsen strengere; idet det saaledes
1592 alene tillodes Ligbærerne at gaa ind i Huset.
Yed
en Forordning af 1652 i Anledning af den Pest, der da gras
serede, forbydes det at lade Liget af Personer af Gejstlig
heden, Magistraten, Kongens fornemste Betjente og af de
fornemste Kjøbmænd staa ubegravet i Huset over 4 eller 6
Dage, andre skulde lade deres Lig begrave den anden eller
tredje Dag.
Ved de førstnævntes Begravelse maatte der
ikke indbydes flei’e i Huset end 4 eller 6 Par Mænd og lige
saa mange Kvinder af nærmeste Frændskab, som kunde følge
til Kirken og tilbage igen, ved andre Indbyggeres derimod kun
3 eller 4 Par af hvert Slags, og forat Ligprædiken ikke
skulde opholdes for længe, skulde Kvinderne følge straks
efter Processionen. Bedemanden maatte ikke bede flere til
at bære end det var nødvendigt, og der maatte maadelig
skænkes for dem , men efter Begravelsen maatte der ingen
videre Bekostning gøres enten med Mad ^ller Drikke eller
nogle Gæster bedes om Aftenen.
Til at brede Ligbaaren
maatte der ikke bedes mere end 4 Dannekvinder. Klokken 1
skulde Klokkeringningen begynde, og da skulde Skolemesteren
forføje sig til Huset med sine Disciple, hvor de straks skulde
lade Baaren brede og Liget udbære.
Det var alene de
nævnte fornemme Folk tilladt at have hele Skolen foran
Liget med latinsk og dansk Sang, eftersom enhver begærede,
og Disciple med Kapper paa, men andre Borgere skulde lade
sig nøje med en Klasse („den gemene Skole“ ). For et for
nemt Lig maatte ikke ringes længer end % Time eller,