49 / 502
Brudevielse.
41
Stol i Kirken med Himmel ov e r)1) beredes, og Brylluppet
maatte kun^vare 1 Dag; Guld og Smykker, som Bruden bar
mere end Perlesnoren, skulde være forfaldne .til Hospitalet.
Det var forbudt tjenesteløse Folk, Arbejdere, Daglønnere,
Selvfødinger og deres Lige at „omstryge“ den hele By og
Menighed forat samle Penge til deres Bryllupper. Saadanne
Folk maatte kun bede 6 Par til at følge til Brudevielsen
til første Gudstjeneste; en uberygtet Brud maatte da gaa
med flettet Haar uden Smykker imellem 2 andre Piger.
Der maatte ikke koges mere end 6 Retter Mad til
noget Bryllup, og Maaltidet maatte ikke vare længer end fra
Kl. 11 til 3.
Væggene maatte ikke drages med flamske
Tæpper højere end x/2 Klædes Bredde, 'og der maatte kun
bruges Silketøj over Brudeparret og Brudesengen2). Senere
blev det tilladt at drikke Vin til Bryllupper. 1621 tillodes
det dem, der maatte byde 24 Par Folk og gav 2 Mk. eller
derover i almindelig Skat, at skænke til Fæstensøl x/ 2 Ame
og til Bryllup 2 Arner rinsk Vin og dertil dansk 01, men
hvis Herrer eller fornemme Adelspersoner var tilstede og der
behøvedes mere Vin-, var dette tilladt „efter Maadelighed“ .
Andre Borgere, der gav 1 Mk. i Skat, maatte alene skænke
Ø l3). Senere blev det aldeles forbudt at skænke Vin ved
Bryllupper, men 1630 tillod Kongen det atter for det for
nemste Borgerskab, men med Magistratens Tilladelse og imod
at der gaves 20 Rdl. til Kongen, Staden og de Fattige4).
Fra disse Luxusforordninger skede dog mange Afvigelser, idet
Kongen ofte tillod Folk baade at drikke Vin og at byde
flere Folk, end det ellers var tilladt.
Til og fra Kirken ledsagedes Brudeskaren af Musik,
hvorpaa Taarnmanden paa Slottet havde Eneret; enten
mødte han ene eller selvtredie ved almindelige Bryllupper,
x) Borgerdøtres Brudestol maatte være prydet med flamske Hyn
der og Tæpper.
2) Forordning af 1610. K. D. I 584—87.
3) K. D. I 634—35. 4) K. D. III 97—98.