55 / 502
Voi’ Frue Kirke.
47
havn 1537 blev Bispesæde, kom Yor Frue Kirke til at blive
Sælands og dermed hele Danmai’ks Hovedkirke.
Derfor
blev Kroninger ogsaa holdt her i en lang Aarrække, ligesom
flere kgl. Personer blev bisatte her i kortere eller længre
Tid. Der var rigtignok nu ikke mere Brug for det pragt
fulde Apparat med det tilhørende Domkapitel, der hørte til
en Stiftskirke, Kjøbenhavns Kapitel blev aldeles ophævet og
Gudstjenesten i Kii’ken blev alene overgivet til en Sogne
præst og 2 Kapellaner, men ved Indvielsen af de første
evangeliske Biskopper kan Vor Frue Kirke tillige siges at
være bleven indviet til at være Landets fornemste Kirke.
I Kristian III’s Universitetsfundats omtales den ogsaa som
„denne skønne Kirke11, og i et Kongebrev af 13. Jan. 1568
paalægges det Biskopperne i Danmark at lade Sognepræsterne
følge den Skik og Brug, som fulgtes i Vor Frue Kirke, og
det siges deri udtrykkelig, at allerede Kristian III havde
ladet udgaa en Ordinans om Kirketjeneste og „befalet at
alle Superintendenterne over al Riget i alting skulde rette
dem derefter, at alle Kirkens Ceremonier skulde bruges og
holdes efter den Ordning og Skik, som holdes udi Vor Frue
Kirke“ ; den nævnte Ordinans er vel ikke til mere, men det
er i alle Fald klart, at Vor Fi’ue Kirke allerede i Kristian
III’8 Tid blev anset for Normalkirke.
Da der 17. Novbr.
1577 udstædtes Befaling om Ordning af Stolestaderne forat
forhindre den „Uskikkelighed“ , at Mænd stod i Stol sammen
med Kvinder, hed det sig i den kgl. Befaling, at denne
Kirke var „saa godt som Hovedkirken for andre her udi
Riget“ ; iøvrigt var denne Ordning allerede da foregaaet i
Roskilde Domkii’k e , og Kjøbenhavns andre Kirker fulgte
Exemplet 1583; ogsaa mange Landsbykirker fik ny Stole
stader i disse Aar.
Da det 1539 blev bestemt, at Universitetets Rektor og
Dekaner tilligemed 4 Borgmestre og 10 Sognemænd skulde
udvælge de 2 Kirkeværger, nemlig en Borger og en Professor,
der hvert Aar skulde aflægge Regnskab i Nærværelse af