Previous Page  51 / 502 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 51 / 502 Next Page
Page Background

Begravelse.

43

Raadhuset. Haandværksstanden, af hvilken ikke mange blev

Medlemmer af Kompagniet, der var et Købmandsgilde, maatte

derimod holde sine Fester i Hjemmet, indtil ogsaa flere

Lavshuse blev indrettede dertil.

I en Tid, da Ligene forblev i Hjemmet til B e g r a ­

v e l s e n , foregik denne hurtig efter Døden; det var ikke

Skik og Brug at ligge Lig længer end en Dag over, ja det

hedder endog i en Magistratsvedtægt 1578, at intet Lig

maatte blive staaende over Jorden længre end 1 Nat, men

skulde med det allersnareste bestædes til sit Lejersted. I dette

Aar grasserede dog Pesten; af Magistratspersonernes Døds-

liste ses det, at indtil omtrent 1615 var det almindeligt at

holde Ligbegængelse den 3. Dag efter Døden, efter den Tid

den 4. til 6. Dag og efter 1630 den 8. Dag, dog med

mange Undtagelser1). Den Skik, at baade Sørgekvinder og

Ligfølget gik ind i Huset „at trøste og lade sig skænke“ ,

blev ved ovennævnte Lejlighed aldeles forbudt, men kun de

nærmeste Venner og Frænder, som fulgte nærmest Liget, skulde

samles udenfor den Afdødes Dør, og de, der vilde gøre de

Efterladte den Ære at følge tilbage igen, „maa gøre deres

Reverens udenfor Døren og saa hver at gaa sin Vej uden

Skænk eller Indbud<c.

Efter Liget fulgte 3 eller 2 Par Sørgekvinder efter

Fornemheden og disse gik med deres Kaaber over Hovedet

eller rettere med en Hovedsmue eller Hætte, der var fast­

gjort paa Kaaben2).

Efter dem kom det mandlige Følge

*) Adelen derimod laa længe Lig, se Begtrup i Hist. geneal. Arkiv,

S. 213. 2) 1607 blev det forbudt i Ribe, at andre end Enker

maatte gaa i Kirke med Kaaben over Hovedet og 1668 blev

det forbudt i Varde, fordi man benyttede dette Skjul £il at

sove i Kirken. (Kinchs Ribe Byes Hist. og Beskr. efter Ref. S. 262.

Denne Skik vedvarede længe paa Landet. I Rinds Herreds

Krønike (Jydske Saml. II 79) omtales endnu fra ca. 1700, at

Koner gik med sorte Kaaber over sig til Kirke, med brede

Kraver, og den, der ikke havde Raad til Kraverne, tog et sort

Skørtover Hovedet. Endnu brugte gamle Koner dette 1740. Paa