48 / 502
40
Brudevielse.
En Haandværksmand maatte. bede 12 Par og 6 unge
Karle, men maatte ikke gøre Tirsdagsgilde, og der er ikke
Tale om, at man kunde komme paa Raadhuset eller i Kom
pagniet.
Forgangskvindernes Tal maatte ikke overstige 6— 10.
Det var Skik at bede dem tilligemed unge Karle og Piger
og andre til Fredagsgilde før Brylluppet, naar Kvinderne
havde draget Salen, men efter endt Forretning skulde de
gaa hjem. En anden Lystighed, som Brudgommen om Lør
dagen havde, idet han indbød alle de unge Karle til Bart-
skærens Hus, hvor de paa hans Bekostning blev vaskede
og ragede, blev afskaffet ved samme Lejlighed.
Det regnes Kristoffer Valkendorf til Fortjeneste, at han
igen 1582 indskærpede denne Befaling og lod en Tavle
opslaa paa Raadhuset til almindelig Underretning, hvor det
tillige blev forbudt at bruge anden Drik end tydsk og dansk
01 ved saadanne Lejligheder.
Det hedder, at Overflødig
heden havde saaledes taget Overhaand, at „hvad den rige
vilde gøre, det vilde den fattige ligesaa gøre, saa at mange,
som var noget ved dereS Næring og Bjerring, gjorde saa stor
Omkost, at de siden maatte sælge Huse og Gaarde og bleve
Stavkarle og ikke kunde rejse dem derefter“ 1).
Til Trolovelse og Fæstensøl maatte bedes 8 Par, men
Folk af ringe Stand maatte lade sig trolove i Sognepræstens
og 3 Par ærlige Folks Nærværelse og dermed være for-
skaanede for unødig Omkostning.
Naar en Husbonde vilde gøre sit Tyendes Bryllup,
maatte der bedes 12 Par, men ingen Forgangskvinder eller
unge Karle; hvad de bad mindre, var deres egen Ære
og Gavn.
Brudeparret skulde her møde ved første Guds
tjeneste Kl. 5 , og Bruden skulde gaa imellem to Borger-
døtre eller 2 andre ærlige Piger; hendes Hoved maatte være
smykket med en Perlesnor, der maatte ingen Brudestol (en
K. D. I 541—42.