43 / 502
Exempel paa Fromhed i Livsfare.
35
al Verden, førend det ganske Stykke Is, som de stode paa,
brast ned paa alle Sider omkring dem og de kom udi Havet
til deres Bæltested og fløde saa ben ud ad Havet paa Isen
tilsammen, indtil de bleve adskilte, nogle til dette Liv og
somme til det evige Liv, fordi somme bleve reddede og kom
op til Amager, somme til Saltholmen og somme fløde end
hen paa Isangel (Isflager) omkring Malmø hen imod Falsterbo
og kom ind til Malmø igen og Vandet blev trykket af
dem, saa de bleve end ved Livet og kom hjem igen, men
28 eller 29 fattige Fiskere druknede og døde udi det Vand;
deres fattige Hustruer og Børn leve efter paa denne Dag i
Kjøbenhavn.
„Den Tid, de vare saa tilsammen og fløde hen paa Isen,
da maatte man høre, som de sagde os for, der hjem kom,
hvilke der havde hørt Guds hellige Ord flittelig udi Kjøben
havn,- som vi vel maa give Kjøbenhavns Indbyggere det Lov,
at de høre saa gærne Guds Ord og søge saa samdrægtelig
til Prædiken, som de gøre udi nogen By udi Danmarks
Rige, hver Købsted ufortalt, hvilket jeg siger eder og andre
til et godt Exempel og Eftersyn.
Der var en iblandt de
fattige Fiskere ved Navn Hans Bentsen, født udi Odense,
min gamle Discipel med salig Ihukommelse, han og nogle
andre raabte til deres Stalbrødre og sagde: „kære Brødre og
gode Naboer, lader os ikke falde udi Mishaab, for vi skulle
dø udi dette Vand. Lader os nu se, om vi have nogen Tid
hørt Guds Ord udi vor Livstid, det vil nu gælde, vi se den
visse Død for vore Øjne, her maa vi blive, det maa ikke
andet være“ , og begyndte at synge den Sang, som vi nu
synge før Prædiken: Nu bede vi den Hellig Aand. Det var
af Hjertet de sang. Der denne var ude, da sang de denne
Sang over deres egen Død, som vi synge over Lig, naar vi
det jord e: Med Glæde og Fred far jeg nu hen.
Der var
fuld liden Glæde paa Færde med dem , hvo der vilde skue
dette Kød og Blod og hvo der havde set, hvor de for hen,
men den Glæde var udi deres Hjerter, at de havde flittelige
3*