42 / 502
34
Kirkegang.
Der var saaledes Adgang for Kjøbenhavnerne til at høt'e
Pi’øediken hver Dag i Ugen med Undtagelse af Lørdagen, da
der var Skriftemaal i hver Kirke forud for Søndagens Alter
gang.
Hovedgudstjenesten var dog Søndag Formiddag, og
da maatte ikke gærne nogen forsømme at møde i sin Sogne
kirke. Det paalægges saaledes 1554 Smedesvendene at holde
saa mange Helligdage, som der er Messe og Prædiken i alle
Sognekirker, og da høre Guds Ord og Prædiken og holde
sig skikkelig og gudfrygtig, sotn børligt er.
Ifølge Reb
slagernes Lavsskraa 1564 skulde hver Mester give Bøde,
naar han forsømte sin Søndagsprædiken før Middag, og
enhver skulde holde sine Svende til det samme, „saa at Me
steren kan høre godt om dem“ .
Med de samme Ord paa
lægges det i den følgende Tid Snedkerne, Sejlmagerne og
Skrædersvendene.
Endnu 1623 formanes Slagferne til at
vænne deres Folk til Kirkegang og Guds Ords Hørelse og
til Afholdelse fra Drukkenskab, Letfærdigheds Ord og Tale,
„som ofte desværre iblandt dem sker, Gud til Fortørnelse
og Menigheden til Forargelse". *)
Der var derfor sikkert
fuldt i Stadens Kirker om Søndagen, ligesom nu, kunde man
sige, men Menigheden var en anden, ti medens det nu væ
senlig kun er en Del af de mere velhavende, der søger
Kirken, var det den Gang alle Klasser, og var Tonen i det
daglige Liv i hin Tid maaske mere raa end nu, var Sindet
dog paa en anderledes inderlig Maade end nu gennem hele
Samfundet henvendt paa Evigheden.
Peder Palladius giver os i sin Visitatsbog i saa Hen
seende en Skildring af Tankegangen hos de fattige Fiskere.
Han fortæller nemlig2) „om vore fattige Naboer og Genboer
noget nær ved 80 fattige Fiskere, som stode ude paa Isen
imellem Skibene og Saltholm og stangede Aal udi deres ret-
fangen Arbejde og Bjerring og vidste dem ingen Livsfare udi
’) K. D. II 305, 321, 364, 456, 586, 748.
2) P. Palladii Visitats
bog S. 23—24.