38 / 502
30
Grudstjeneste.
enten med at besøge Syge, med Ligprædiken og deslige, uden
han blev bedet derom af Præsterne eller deres Folk, paa
det deres Løn og Besolding med Offer eller andet af den
Aarsag ikke skulde formindskes.
Der skede dog af og til en Indskrænkning i Magi
stratens Kaldsret, naar Kongen selv kaldte en eller anden
Sognepræst. Hertil var nu intet at sige, men Universitetets
Eneret til T or Frue Kirke var altid Magistraten en Torn i
Øjnene, hvorom der nærmere vil blive Tale under Vor Frue
Kirke.
Med Hensyn til N a a d e n s a a r e t sluttede Sognepræster
og Kapellaner 1616 den Overenskomst, at i det første Aar
efter Forflyttelse eller Dødsfald tilfaldt hele den visse Ind
tægt og Højtidsofret den afgangne Præst eller hans Arvinger,
men Smaaofret og de uvisse Indtægter tilfaldt Efterfølgeren
eller den, der midlertidig forestod Tjenesten.x)
Skønt det var Luthers Ønske, at der d a g l i g p r æ d i
k e d es i Kirkerne, saa paalægger Kirkeordinansen dog kun Ons
dags og Fredags-Gudstjeneste, men tillægger dog, at man kunde
tage
%
Dage til, „naar aabenbar Nødtørftighed sig begiver“ .
Latinskolens Disciple mødte 2 Gange daglig til Korsang i Vor
Frue Kirke, formodenlig tidlig om Morgenen og om Efter-
- middagen.2). Ovennævnte Onsdags- og Fredags-Gudstjeneste
var almindelig hele Landet over i Købstæderne og ved
varede længe, men det synes, at Fredagsgudstjenesten fra
først af alene har været holdt i Helligaands Kirke, ti 1576
paalægger Kongen Biskoppen at henlægge den til Vor Frue
Kirke „for stor Rum og Plads Skyld, at flere kunne søge
did“ . 3) Onsdagsgudstjenesten har sikkert været holdt i alle
Sognekirkerne, ti det er visst, at den holdtes i S. Nikolaj
Kirke.
1616 ses det, at der i S. Nikolaj Kirke ogsaa var
Fredagsgudstjeneste og „Katekismi Ugeprædiken“ .
Guds%)
Krkhist. Sml. 3 R. I 471.
2) Rørdams Univ. Hist. II 706.
3) Smstds. II 729—30.