33 / 502
Tiggere.
25
at nogen imod kongelige Mandater udlejede Vaanpladser,
Kammerser, Kældre eller Loftsrum til fremmede Folk eller
indtog dem til Huse uden Magistratens Forlov eller husede
tjenesteløse Karle eller Kvindespersoner, som sad paa deres
egen Haand, eller Løsgængere, gamle eller unge fremmede
Betlere eller andet „Løsgesinde“ , skulde de straks give det
tilkende for vedkommende Borgmester eller Raadmand.1)
Dette hjalp ikke, ti 27. Maj 1646 fik Rigens Hovmester
Brev om at tilholde Magistraten straks at lade optage alle
de der tiggede, enten de hørte til Holmen, Kristianshavn,
Kongens Boder eller andre Steder og lade dem føre til Pest
huset, hvor de skulde forhøres af de Fattiges Forstandere,
enten de hørte til Menigheden her eller havde andensteds
hjemme; de fremmede skulde vises hjem og med Hensyn til
de Fattige her fra Byen skulde det overvejes, hvoidedes de
kunde underholdes uden Tiggeri.2)
Uagtet de kgl. Mandater om Tiggei’i igen indskærpedes
ved et aabent Brev til Magistraten og alle Lensmænd i Dan
mark 31. Jan. 1647 ,3) udkom der igen 7. Okt. 16504) en
ny kgl. Forordning, „eftersom vi daglig maa erfai’e og se
for Øjne den store Uskikkelighed, som her i Byen findes
formedelst den Mangfoldighed af Betlere, som sig her i Staden
opholder, hvilket vel en Part af denne besværlige dyre Tid
foraarsages, men allermest deraf, at de udi saadanne Tilfælde
vel betænkte og mente adskillige Forordninger ikke saaledes
tages i Agt og efterkommes, som det sig billigen burde“ ,
saa gentog Kongen Frederik ll’s Forordning og bød, at
aldeles ingen, som var sund og karsk, maatte opholde sig
med Tiggeri, men skulde vises til Arbejde eller udvises, og
kun de, der var fødte og havde hjemme her, maatte gaa
omkring og tigge.
Hvis der var flere Fattige, end der
kunde blive forsørgede paa de Fattiges Huse, skulde de op’) Afskrift i Raadstueai’kivet 2) K. D. V 293—94.
3) K. D. V
299.
*)
K. D. Y 337—38.