32 / 502
24
Tiggere.
Et af Formaalene ved Fattigordonansen 1630 at holde
f r e mme d e T i g g e r e borte, opnaades imidlertid ikke. 5. Nov.
1636 paabød Kongen, at hver Skipper, der understod sig at
føre en fremmed Tigger til Staden, skulde i Bøde til de Fat
tige give 10 Rdl. og, hvis der var flere, 5 Rdl. for hver og
desuden paa egen Bekostning skaffe dem hjum, foruden at
han skulde underholde dem, saa længe de var her, dog var
hermed ikke ment saadanne Fattige, som var fordrevne fra
Tydskland paa Grund af Krigens Tryk og onde Tilstand og
havde god „Besked“ 1).
19. Juni 1639 befalede Kongen, at
eftersom adskillige Slags Folk, saavel her udi Rigerne fødte
som af fremmede Nationer, skulde begive sig til Kjøbenhavn
og der lejede Kammerser, Kældre, Lofter og anden Hus
værelse og ikke angav det for Øvrigheden, skulde det forbydes
alle Indbyggere herefter at udleje Opholdssted til nogen uden
Magistratens Samtykke, og enhver skulde være forpligtet til,
under Bøde af 3 Aars Husleje af de ulovlig bortlejede Boder,
at tilkendegive sin Rodemester, hvilke Folk han havde
boende hos sig; de Folk, der ikke havde Øvrighedens T il
ladelse, skulde udvises af Byen.2) I dette Øjemed inddelte
Magistraten Byen i Roder og forordnede en Hovedmand
eller Formand i hver Rode, der skulde have Tilsyn med alle
Huse og Yaaninger der. Det blev disse derpaa paalagt en
Gang hver Maaned at gaa omkring i deres Rode og med
Flid udspørge, hvilke Folk der bode i Huse og Yaaninger,
hvem de havde inde hos sig „til Seng eller Kammers'1, om
de var Borgere eller ikke, hvorfra de k om , hvoraf de næ
rede sig og hvad deres Idræt var, om de var Betlere, Løs
gængere eller deslige Folk, hvilket de udførlig skulde op
tegne og 4 Gange om Aaret, nemlig straks efter Flyttetiden
om Paaske og Mikkelsdag og efter Nyaar og St. Hansdag,
indgive en Fortegnelse til den Borgmester eller Raadmand,
som havde Inspektion i deres Kvarter, og naar de formente,
*) Afskrift i Raadstuearkivet.
2) K. D. III 204.