31 / 502
Indtægter.
23
Naar Direktionen nu tillige understøttede de Fattige baade
med Almisse og ved a fg iv e dem Arbejde, skulde man synes,
at den By maatte være vel stillet, hvor alle disse Formaal
kunde blive tilfredsstillede.
Dog blev Praxis her som saa
ofte forskellig fra Theorien, Kristian IV havde ej heller i
denne Retning Held med sig i sine velmente Foretagender
tit Landets Ophjælpning, uagtet han ogsaa paa andre Maader
søgte at ophjælpe Fattigvæsenet. Saaledes tillod han 1634
de Fattiges Forstandere at oprette et Slags Lotteri, der da
kaldtes en L y k k e p o t t e . 1)
Over de Varer, der skulde
nedlægges i samme Lykkepotte, skulde de give en rigtig
Fortegnelse til Magistraten, der ved et af sine Medlemmer
og en Borger skulde have Tilsyn dermed og at der ikke ind
lagdes flere blinde Lodder i Kisten end nødvendigt. En saadan
Lykkepotte er det vi nu kalder en Tombola.
Han ind
skærpede ogsaa Magistraten 1633 at vaage over Kapitalernes
Sikring.2) Da Kongen imidlertid selv kom i Pengeforlegen
hed, laante han 26. Okt. 1641 10563 Rdl. mod 6 pCt.’s
Rente.
Endvidere betalte Kongen ikke for hvad han fik
leveret fra Spindeværket, saa Frederik den III 1. Maj 1651
maatte udstæde et Gældsbevis paa 22781 Rdl. 19 Sk .3)
1637 købte Fattigvæsenet af Kongen for 5661/ 2 Rdl.
en Vejrmølle paa Østervold bagved Gammelmynt, paa den
Betingelse, at naar Møllen ikke længer blev brugt, skulde
Grunden hjemfalde til Kongen.
1649 befalede Frederik IH Joakim Gersdorf at give saa
meget som muligt til de fattige Husarmes Underholdning.4)
Udenfor Byens Fattigvæsen stod Holmens Sogns, der
væsenlig bestod af Kongens Søfolk; de Penge, der indkom
dertil, hidrørte fra Kirkens Blok og Bøsser paa Skibene og
bestyredes af Holmens Admiral.5)
*) K. D. III 134—85.
2) K. D. V 141.
3) K. D. III 227. 368.
4) K. D. V 324. 6) K. D. III 310. V 367.