39 / 502
Gudstjeneste.
31
tjenesten paa nævnte Dage har ikke været den saakaldte
Ugeprædiken eller Bedeprædiken, der holdtes i den tidlige
Morgenstund, men har været senere paa Dagen og maa have
været talrig besøgt.
U g e p r æ d i k e n , der sædvanlig for
veksles med Fredagsgudstjenesten, var af en særlig Oprindelse.
Med Hensyn til denne beretter J. L. W olf 1654 *), at Kri
stian III i Helligaands Kirke havde forordnet „daglige Tje
neste og Ugeprædiken, hvilken som endnu ved lige holdes,
og prædiker hver Sogneherre foruden Kirkens egen Sogne
præst hver sin Uge fra 6 slet om Morgenen til 7 slet",
videre taler han om „de som holdes s amme D a g udi Ugen
i Vor Frue Kirke fra 5 slet om Morgenen til 6 slet af
Kapellanerne".
Efter dette skulde man tro, at der hver
Dag i Ugen holdtes Gudstjeneste i Vor Frue Kirke fra 5
til 6 og i Helligaands Kirke fra 6 til 7.
Arild Hvitfeldt
siger ogsaa2) i Anledning af det Gejstligheden tillagte
Vikariegods3), at Kristian III 1537 bestemte, „at der skulde
holdes en daglig Tjeneste og Ugeprædiken udi Helliggestes
Kirke, hvilken endnu (1597) ved Magt holdes", „og skulde
hver Sognepræst prædike sin Uge og udi Vor Frue Kirke
om Morgenen hver Kapellan sin Uge". Det ses imidlertid,
at der i de nævnte Angivelser er flere Unøjagtigheder. A f
Fattigordinanserne 1549 og 1553 fremgaar det, at der da
endnu kun holdtes en Bedeprædiken i Vor Frue Kirke om
Onsdagen, men at der sidstnævnte Aar netop var Tale om at
indrette flere Bedeprædikener i de andre Kirker i l til 3
Dage om Ugen4).
Der er næppe Spørgsmaal om , at den
nævnte Ugeprædiken er oprettet af Kristian III, og det er
sikkert sket, da Kongen 1554 henlagde Vikariegodset til
Gejstlighedens Underholdning, baade Hvitfeldt og J. L. W olf
sætter de 2 Ting i Forbindelse med hinanden, men sætter
kun-Tiden dei’for for tidlig5). Det er alene Onsdagsprædiken
') Encomion regni Dan. S. 370. 2) Frederik I ‘s Krønike S. 230.
3) Se 3. Del S. 23 flg. 4) Foran S. 2 og 7. &) 3. Del S. 23—24.