52 / 502
44
Begravelse.
og dernæst Kvinderne.
Foran Liget gik Skolens Personer
rued en Hører i Spidsen og sang Salmer.
Al Begravelse
foregik paa samme Tid, nemlig Kl; 1, og da ringedes der i
Sognets Kirke, men det paalagdes Klokkeren ikke at ringe
f
„en ubillig eller for lang Ringen, men passelig, paa det at
sygt og skrøbeligt Folk ikke skulde derfor forskrækkes, som
tit hertil sket er, ti lang Ringen er den Afdøde intet gavn
ligt, ej heller dem nytteligt, som- igen leve, og Almuen véd
dog uden den langvarige Ringen nu bedre en viss Time,
naar de Dødes Lig skulle begraves, end tilforn" -1).
1610 blev det alene tilladt 6 eller 7 Mænd af den
nærmeste Slægt og 4 Par Kvinder, der bar Kaaberne paa
Hovedet, at gaa ind i Sørgehuset, skønt det hidtil havde
været almindeligt, at den største Del af Følget blev indbudt
baade før og efter Begravelsen2). Klokkerne udlejede Kir
kernes Ligklæder, det saakaldte Peld eller Tjeld til at brede
over Kisten; et lignende Ligklæde ejede Skolen3).
Til nærmere Oplysning gives her en Skildring af en
Ligbegængelse, som en Udlænding var Vidne til 16294).
„Først gik Præsten5) med sine Skoledrenge forat søge
Liget i Sørgehuset.
Dette bliver lagt i en Kiste med et
sort Fløjels Klæde over og bæres af 12 sortklædte Mænd.
Skoledrengene gaa foran og synge Psalmer paa Moders-
maalet. Præsten5) er den sidste lige foran Liget og synger
ogsaa. Efter Liget følge Arvingerne klædte i Sorg, enhver
bærer en stor Kappe, som ligger i 3 Folder over Nakken.
Slægtningene og de Indbudte følge, Koner og Piger gaa for
sig i nogen Afstand fra Mændene, med et hvidt Slør over
Drejø bestod i forrige Aarhundrede den Skik at Enken i
Sørgetiden tog sit sorte Skjørt over Hovedet, naar hun gik i
Kirke. (Fabricius, Drejø Sogns BeBkr. S. 94.) Paa Før var
Kaabehætterne endnu i Brug 1769, se D. Atlas V , Afb. til
S. 728. *) K. D. I 471—72. Her omtales Hovedsmuekaaberne.
2) K. D. I 587. 3) K‘ D. I 431, 466. 4) Les voyages de Msr.
les Hayes S. 66—88. 5) Han mener Skolemesteren.