6 / 502
Opgave. Hvis det derimod bliver mig forundt at fortsætte
dette Skrift, vil Kildernes tiltagende Rigdom give Lejlighed
til Skildringer i mange Retninger.
Om der end altsaa savnes meget i en fuldstændig Skildring,
har mit Stof dog været saa stort, at det ofte har været
vanskeligt at begrænse sig.
Jeg har sikkert paa mange
Steder gaaet mere ind paa Enkeltheder, end det er ret til-
stædeligtj men mange af disse, der vanskelig kunde komme
frem ellers, vil paa en eller anden Maade engang faa Interesse
og vil være vanskelige for andre at finde. I andre Hen
seender har jeg indskrænket Stoffet, hvor jeg kunde. Naar
undtages Biografierne af Magistratens Medlemmer og nogle
Lister over kommunale Bestillingsmænd har jeg maattet und-
gaa at komme ind paa personalhistoriske Forhold, der let
kuude have gjort Bogen dobbelt saa stor.
Med Hensyn til
topografiske Forhold har det især været vanskeligt at begrænse
sig. Jeg vilde nok med nogen Møje have kunnet give Op
lysning om Ejerne af en stor Mængde af de større Gaarde,
men fandt, at det havde megen liden Interesse i Almindelig
hed, uagtet det er et Emne, der kun kan udføres efter lang
varige Undersøgelser, ti hvad der ligger forud for Grund-
taxten 1661 er meget vanskeligt at finde Rede i i Henseende
til Beliggenheden, naar Ejendommen ikke netop er paa et
Hjørne eller støder op til en Hjørneejendom.
Den eneste
sikre Vejledning er næsten kun Jordskylden; naar en Ejen
dom ikke har ydet en saadan til Kommunen, Hospitalet og
Kirkerne er det næsten ikke muligt at bestemme dens Plads
sikkert. Naar man har dens Maal, kan den dog undertiden
findes i Opmaalingsprotokollerne fra 1756.
I mine topo
grafiske Oplysninger findes derfor ikke nogen Ejendom sted
fæstet uden efter møjsommelige Undersøgelser, der for hver
enkelt har taget Timer.
Hvad der f. Ex. S. 418 — 21 er
oplyst om de ældre Forhold paa Graabrødretorv er Resul
tatet af Undersøgelser, der mange Gange i Aarenes Løb har
været begyndte og atter henlagte i Mismod. Naar man ved
slige Undersøgelser, der ikke kan kontrolleres af andre, ikke
søgte at bevare Bevidstheden om at have gjort alt forat ud
finde det rette, kunde man ved at udgive det mulige for det
virkelige med større Lethed opnaa interessante Resultater.
Uagtet saadanne smaalige Undersøgelser kommer der Fejl nok
alligevel.
Der kan være Kilder, der er oversete, Oplys
ninger, der er misforstaaede, der kan være Skødesløsheder
og Tankeløsheder og alle Skrøbeligheder, der klæber ved
menneskelige Arbejder, men jeg tør dog rolig haabe, at dette