Previous Page  196 / 702 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 196 / 702 Next Page
Page Background

e) B r a n d a d j u t a n t e n ........................................................................

50 Rdlr.

f) V icead ju tan ten ............................................................................

25 —

g) B r a n d t am b o u r e n ........................................................................

20 —

h) Opvarteren ved B r a n d k o n t o r e t ...........................................

10 —

i) Brandkassereren til sig selv,Folk og en Hest at holde 420

k) Kap ta jn Tscherning, som Eksercermester ved Borger­

skabet ............................................................................................. 252 —

1) Sprøjtemesteren, som efterser Sprøjterne uden (for)

P o r t e n

3 —

Brandvæsenets Beko s tn ing ... 5030 Rdlr.“

Ved denne Kabinetsordre, „Reglementet af 25. Maj 1771“, bortfaldt

en Del Pensioner og lignende, saaledes fhv. Vicebranddirektør Boye

Junges Pension28).

Samtidig med de Struensee’ske Reformer i København, hvorved bl. a.

Husene fik Gadenumre og Gadehjørnerne Skilte med Gadenavnene, ud ­

sa tte Videnskabernes Selskab i 1771 en Prisopgave om den fordelagtigste

Maade a t indrette en Sprøjte paa. Der kom et praktisk Resultat ud af

Konkurrencen, idet Vicebranddirektør Volmeister forfærdigede fem

Sprøjter — ganske vist ikke til Københavns Brandvæsen — efter de

Angivelser, som 1. Præmiens Vinder havde fremført29).

Struensees Regimente varede imidlertid som bekendt ikke længe, og

efter hans Fald blev mange af hans Reformer ophævet. Ved et Reskript

af 16. Jun i 1773 genoprettede Kristian VII den ophævede Brand- og

Vandkommission, og i December 1773 fik den gamle Boye Junge efter

Ansøgning a tte r tildelt Pension30).

I 1770erne fik Brandvæsenet sit Materiel forøget, og forskellige Op­

lysninger giver Ind tryk af, a t man egentlig stod ret godt rustet overfor

Brandfaren.

Allerede i 1774 har man haft en Del mindre Sprøjter fordelt rundt om

i Byen; de kaldtes Gemaksprøjter (Kompagnisprøjter, Distriktssprøjter).

De nævnes i en Erklæring fra Stadshauptmanden 1774, hvoraf man faar

Oplysning om deres Antal og Vedligeholdelse: Sprøjterne var bekostet