KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

1. Vicedirektør Søren Henriksens Død ansøgte om dennes Stilling, blev

han forbigaaet, og en P remierlø jtnant ved Brandkompagniet Jacob

Schiønning fik Pladsen. Grunden til Forbigaaelsen var, a t Mentz af sine

Kreditorer va r blevet berøvet al sin Formue, saa han va r blevet nød

saget til a t nedlægge sit Erhverv, Smedeprofessionen. En af Med

ansøgerne, Kobbersmedemester Isaac Adrian, havde endog beskyldt

ham for a t have udbud t sin 2. Vicedirektørstilling for Penge, hvilket

han dog havde benægtet. Da Mentz imidlertid ikke kunde eksistere for

de 100 Rdlr. om Aaret, som han fik i Løn som 2. Vicedirektør, fik han

efter Ansøgning et Løntillæg paa 50 Rdlr. aarlig fra 1. Ju li 1759 a t

regne23).

Ved Jacob Schiønnings Død 1760 forfremmedes Mentz endelig til 1.

Vicedirektør. Derimod synes der ikke a t være blevet udnævn t nogen

2. Vicedirektør, førend Kobbersmedemester Isaac Adrian fik denne

Stilling i Juli 1765, foreløbig dog uden Gage24).

Det synes, som om Mentz’ Forfremmelse i Forbindelse med Adrians

Ansættelse havde v ak t stor Misfornøjelse inden for Brandkompagniets

Officerers Kreds. En Del af Over- og Underofficererne med en Tømre r

mester Joseph Zuber i Spidsen indsendte en Memorial til Kongen, og

heri klagede de over Avancementsforholdene og hævdede, a t da Dajon

og Mentz i sin Tid blev ansat ved Brandvæsenet som Lærlinge, havde

Kongen givet de daværende Brandofficerer Løfte om Forfremmelse til

Branddirektører forud for de to Lærlinge, naa r de da ellers va r dygtige

og „bekvemme“ nok til Embedet. Ganske vist havde tre Brandofficerer

faaet Løftet opfyldt (Boye Junge, Søren Henriksen og Jacob Schiønning);

men da Mentz nu var blevet 1. Vicedirektør og en Brandmester (Adrian)

2. Vicedirektør, maa tte det falde Brandofficererne, der dog gennem

mange Aar havde tjen t sig frem fra nederste Klasse, tung t stadig a t

skulle forrette Tjeneste, som kun gav Byrder og Udgift. De ansøgte

derfor om Afsked med Tilladelse til a t beholde som Pension „den liden

Belønning, dem i Stedet for Indkvarteringsfrihed er tillag t“ .

Efter a t have indhen tet Brand- og Vandkommissionens Erklæring om

Ansøgningen gav Kongen i November 1765 sit Svar; heri fremhævede

man, a t Mentz havde tjen t i Brandvæsenet længere end de fleste af

176