198 / 702
a t have forgrebet sig paa en Søofficer, Lø jtnan t Runge, der kommanderede
Hjæ lpemandskabet fra Holmen. Hans Hansen havde i Mørket ikke set,
a t han havde en Lø jtnan t for sig, og da Runge gav knubbede Ord som
Svar paa Brandmandens Forsøg paa a t tvinge ham til a t arbejde ved
Sprøjten, var det kommet til Slagsmaal imellem dem. Hans Hansen
blev ved Hof- og S tadsretten idømt Rasphusarbejde i 6 Maaneder. Sagen
gik videre til Højesteret, der nedsatte Straffen til det halve. Hans Hansen
indsendte imidlertid en Benaadningsansøgning, der anbefaledes af
Sølvskilt til Trommeremmene, skænket af „Capilaein P. P. Nygaard Anno 1757.“ Indskriften lyder: „Min Tromme
skræksom er især ved Ildebrand Men Sprøyten nest Guds Hielp Den Ild udslucke kand.“ (Dansk Folkemuseum).
Brand- og Vandkommissionen med den Motivering, a t Brandmandens
Forseelse udelukkende maa tte skyldes overdreven Nidkærhed og Ube
tænksomhed og var blevet straffet nok med de 5 Fjerdingaars Vare
tægtsarrest, der var overgaaet ham. Efter Justitiarius’ Indstilling blev
Straffen nedsat til 14 Dages Vand og Brød34).
At man trods denne Retssags afskrækkende Eksempel stadig har
b eny tte t temmelig kraftige Fremgangsmaader for a t skaffe Hjælp ved
Slukningsarbejderne, fremgaar af en Skrivelse fra Stadshauptmanden
til S tadskap tajnerne 1791; heri bringes det nemlig i Erindring, at det
ikke var tilladt a t presse nogen ved Hug eller Slag til at pumpe enten
ved Sprøjterne eller Vandpostene; men ligesom for at mildne paa Be-
181