![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0249.jpg)
„Na tten imellem Lørdag og Søndag opkom en Ild i et Sukkerraf
finaderi i S trandgaden paa Kristianshavn. Da Hjælpen kom, havde
Ilden tage t stærk Overhaand ; imidlertid va r det en Lykke, a t Sukker
husets Bygninger va r omgivne af Gader til alle Sider, hvorved man ved
Kra ft kunde virke mod Ilden fra flere Sider. Brandvæsenet viste sin
sædvanlige Nidkærhed, og ved sammes Anstrengelser va r Faren forbi
Kl. 61/ 2 Morgen. Artillerikasernerne va r mest udsa tte for de skrække
lige Luer. Under sammes voldsomste Tid v a r Hs. Kongl. Højhed K ron
prinsen nærværende. Da Vinden bar hen over Dokken og det asiatiske
Kompagni, v a r Sprøjter beordrede paa disse Steder, og alle Ansta lter
va r gjort for ,at sikre dem mod Ilden. I Kanalen ved Wildersplads laa
5 Pramsprø jter, som gjorde herlig Virkning. Sukkerværkets Magasiner
tillige med det meste af, hvad deri var, afbrændte ganske, og endnu i
Gaar og i Dag brænder det i Grunden. Aftenen før var Ildløs i Adelgaden
i en Hørbod, hvor Ilden hastig blev dæmpe t.“65)
Slet saa tilfredsstillende, som denne Meddelelse kunde tyde paa, ha r
Slukningsvæsenet dog ikke fungeret ved denne Lejlighed. Kronprins
Frederik klagede i alt Fald til Danske Kancelli over, „a t der ved den
seneste Ildsvaade paa Kristianshavn sporedes en to ta l Mangel paa Vand,
og a t de anordnede Vand tønder ikke va r til Stede, samt a t Slagpumperne
gav meget lidt Vand og ofte maa tte s t a a “ . Kancelliet fik Befaling til a t
undersøge Sagen og afæskede derfor Brand- og Vandkommissionen en
Erklæring om de Forhold, som Kronprinsen havde anke t over; „da den
Omstændighed, a t Vandtønderne ikke saas ved sidste Ildebrand, lader
formode, a t de ikke har været i den Stand, a t de kunde bruges, saa maa
man ligeledes udbede sig en fuldstændig detaljeret Underre tn ing om,
hvo rv id t der med Opfyldelsen af Brandanordningens Bud er avancere t“
siden Lygte- og Sprøjteskattens Forhøjelse i Jun i 180366).
Skønt det ikke kan ses, a t der ogsaa blev affordret Brandsessionen
Erklæring om Forholdene ved denne Brand, indsendte Sessionen dog
sidst i December en Beretning, der bl. a. oplyste om Antallet af de frem
mødte Vandsluffer. Kancelliet sendte den videre til Brand- og Vand
kommissionen, men ønskede den re turne re t sammen med den forlangte
Erklæring fra Kommissionen67).
232