Previous Page  390 / 702 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 390 / 702 Next Page
Page Background

Dag skrev Justitsministeriet ogsaa til Indenrigsministeriet om Sagens

hele Stilling og tilføjede, at man ikke nærede noget Haab om, at For­

slaget fra Magistraten vilde fremkomme; Ministeriet mente imidlertid,

at man ikke maatte undlade noget Skridt, der kunde føre til en — omend

kun foreløbig — tilfredsstillende Ordning; der blev derfor stillet i Ud­

sigt, at Justitsministeriet eventuelt maatte gentage sin Anmodning til

Indenrigsministeriet om kongelig Approbation paa Forslaget af Maj

186139).

Endelig sidst i Maj 1865 lysnede det i denne langvarige og besværlige

Sag. Magistraten foreslog, at der af Stadens Kasse forskudsvis ydedes

8600 Rdlr. til den første Indretning og Udstyrelse af Brandstationer

paa Broerne og til Anlæg af en Telegrafledning; men den mente, at man

burde indskrænke sig til at oprette to Brandvagter, en paa Vester- og

en paa Nørrebro, i Nærheden af Politistationerne dér, og med telegrafisk

Forbindelse saavel indbyrdes som med Brandstationerne i den indre By.

Hver Vagt skulde besættes med en Brandmester med fast Løn og fem

Vagtmænd med Dagbetaling. Yderligere Hjælp haabede man paa at faa

fra den nærmeste Brandvagt i den indre By og fra enkelte af de mili­

tære Vagter; desuden havde man jo Forstædernes nuværende Sprøjter,

der betjentes af udskrevet Mandskab. Alarmeringen, mente Magistraten,

kunde ske ved de patrouillerende Politibetjente.

Dette Forslag tilfredsstillede ikke Ministeriet. Det skrev til Magistra­

ten og beklagede, at Forslaget ikke svarede til de Betingelser, under

hvilke Landbygningernes Brandforsikring havde tilsagt sin Støtte. Der

manglede Oplysninger om, hvorledes man havde tænkt sig Spørgsmaalet

om Vandtilførslen løst i Kvartererne udenfor Vandværkets Række­

vidde. Østerbro var slet ikke omtalt i Forslaget, og dér, mente Ministe­

riet, burde dog i det mindste lægges en Telegrafstation. Ligeledes mang­

lede der fuldstændig Forslag om, hvorledes Forholdene paa Frederiks­

berg skulde ordnes. Ministeriet kunde dog meddele, at Landbygningernes

Brandforsikring havde lovet at staa ved sit Tilbud under Forudsætning

af, at Nyordningen traadte i Kraft inden 1. Oktober, og at de paapegede

Mangler var afhjulpet til den Tid efter nærmere Forhandlinger med

Justitsministeriet40).

3 7 3