KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

Den nedsatte et Udvalg til nærmere Drøftelse af Forslaget, og det afgav

i Februar 1862 sin Betænkning. Imidlertid var Justitsministeriet blevet

uroligt over, at det trak ud med Magistratens Svar og rykkede to Gange

for det, sidste Gang i Marts 1862. Endelig den 25. Marts kom Svaret.

Borgerrepræsentationen gik i alt væsentligt med til det forelagte For

slag, medens Magistraten ønskede Forstædernes Brandvæsen lagt ind

under Københavns og bestemt modsatte sig — selv for en kortere Tid —

et selvstændigt Brandvæsen for Forstæderne og Frederiksberg i For

ening35).

Efter dette Svar tabte Justitsministeriet Taalmodigheden. Det hen

vendte sig til Indenrigsministeriet med Anmodning om at faa kongelig

Approbation paa Forslaget. Indenrigsministeriet svarede imidlertid

sidst i August 1862, at det forinden var nødvendigt, at Spørgsmaalet

endnu en Gang blev forhandlet mellem Kommunalbestyrelsens to Afde

linger.

Justitsministeriet tilstillede dernæst i November Magistraten hele

Sagen til fornyet Overvejelse, idet det stærkt anbefalede et selvstændigt

Brandvæsen, der var fælles for Forstæderne og Frederiksberg. Mini

steriet vedlagde to Beretninger fra Brandmajoren om Ildebrande, der

havde vist, hvor slette Slukningsforholdene var paa Broerne (den ene

Brand paa Østerfarimagsvej Nr. 4, den anden i Tivoli)36).

Der blev nu nedsat et Fællesudvalg, bestaaende af 2 Magistratsmed

lemmer (Borgmesteren for 4. Afdeling Etatsraad E. D. Ehlers og Raad-

mand ved 2. Afdeling F. C. Biilow) og 3 Repræsentanter for Borger

repræsentationen (Major Collstrop, Bankdirektør Tietgen og Tømrer

mester Kayser dertil). Magistraten meddelte sidst i Maj 1863 Justits

ministeriet dette Udvalgs Nedsættelse og kunde udtale, at Udvalgets

Medlemmer var enige om Forslaget, naar det blev ændret, saaledes at

det ikke omfattede Frederiksberg; inden Udvalget gik videre, ønskede

det at kende Landbygningernes Brandforsikrings Stilling til en saadan

Tanke. I Oktober svarede Ministeriet, at Forsikringsselskabet ogsaa med

denne Ændring vilde være villig til at yde de 4 Sk. pr. 100 Rdlr., naar

Kommunalbestyrelsen selv vilde opkræve dem; Ministeriet tilføjede, at

det nu haabede paa en hurtig Løsning af Spørgsmaalet. Da Ministeriet