![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0041.jpg)
blevet b rug t under Københavns Belejring; paa den ene af dem stod en
Indskrift paa Tysk: „Anno 1659 den 11. Feb rua r va r der Storm her for
København , da var jeg, Andreas Frechen fra Breslau, Murermester her i
København , Oldermand for Brandmestrene og Brandsvendene. Disse
Brand tænge r brugte vi til Ildkuglerne“ 28).
Naar Andreas Frechen nævner sig selv „Oldermand for Brandmestre
og Brandsvende“ , kunde det tyde paa, a t disse Folk nu op traad te som et
særligt Korps. F ra den 30. Oktober 1660, den Dag da Borgerkompag
nierne blev aftakket, fortæller en Samtidig, hvorledes Borgerkorps efter
Borgerkorps kom marcherende gennem Vimmelskaftet, over Amager
to rv og Slotspladsen til Pladsen ved Prov ian thuse t. „De t sidste Kom
pagni og den sidste Fane v a r Brandmestrene og deres Svende med alle
de Instrumenter, som de kunde bære, som de havde b rug t i denne Belej
ring. De kom ordentlig frem med Hakker, Økser, Læderspande, Baads-
hager, Hamre og Tænger, de havde til de gloende Kugler a t trække ud,
saa og med Sprø jter og andre Instrumenter, flyvende Fane og T rom
me r "29 . Ogsaa denne Skildring kunde tyde paa en vis Selvstændighed
for Brandfolkene, selvom de endnu ikke er blevet et særligt Korps ved
Siden af Borgerkompagnierne.
Fra Regeringens Side blev der efter Svenskekrigen og efter Enevæl
dens Indførelse b land t de mange andre Overvejelser ogsaa tænk t paa a t
give København en ny Brandordning. Allerede i August 1663 blev Hans
Scbaeh, Frederik Ahlefeldt, Hans Nansen og Frederik Thuresen beordret
til a t give Forslag til en „fornøden og tjenlig Brandordning her i S taden“ ,
som saa skulde have Kongens Godkendelse30). Alligevel skulde der dog
komme til a t gaa 26 Aar, inden en ny Brandordning fremkom.
I nogle københavnske Kæmnerregnskaber for Aarene 1673—1678 fin
des en Del Oplysninger om Stadens Brandredskaber i Aarene lige før de
store Reformer31). Stadens store Sprøjte, hedder det, va r en „Kobber-
Sprøjte med 4 Hjul unde r“ og stod „udi Stadens Avlsgaard“ (nogle S te
der siges „Materialgaard“) ; en enkelt Gang siges a t den va r anb rag t
„under en K ran “ . I Maj 1673 lod man efter Stadsoberstens Befaling
“fli (reparere) Støvlen i Stadens den store Sprøjte, som af Bly var,
24