Haup tmanden have rigtig Fortegnelse paa Brandmestrene, Underbrand-
mestrene og deres Tilhjælpere og dem en eller tvende Gange om Aaret,
n aa r ham synes, paa Raadhuse t lade forsamle, hvor de og da, naar de
tilsiges, møde skal, havendes med sig hver for sig Ildhager og Spande,
som dem af Byens er leverede, paa det des bedre vides kan, at baade
det og de er til Stede, som det sig bør“ . Til Gengæld for deres Tjeneste
skulde Brandmestrene være fri for Indkvartering og den saakaldte „lille
Vag t“ (den Vagttjeneste, som en mindre P a r t af Borgerne efter Tur
forrettede, i Modsætning til den „store Vagt“ , naar hele Borgerskabet
t r a ad t e under Vaaben). Underbrandmestrene og de 90 Tilhjælpere var
alene fri for den „lille Vagt“ .
Vagtmesteren skulde „straks, naar Ildsfare om Natten fornemmes,
med de tvende Trommer, som paa Raadhuset dertil er forordnede, Byen
igennem lade gaa og Larm (Alarm) slaa, at enhver des bedre saadant
kan vide og fornemme“ . Om de Fyrlygter, der i Ildebrandstilfælde skulde
være paa Hjørnehusene, tales der ikke i 1653, og i Stedet for den Rode
paa 10 Mand af hver Fane, der skulde møde paa Brandstedet, hedder
det nu „tvende Korporalskaber“ .
Med Hensyn til Lavsbrødrenes Pligt til at give Møde, synes man i de
forløbne ti Aar a t have gjort kedelige Erfaringer: „Og paa det a t ingen
sig med nogen Uvidenskab herom skal undskylde“, hedder det, „da skal
Oldermændene i hve rt Lav denne Brandordning hvert Aar i deres almin
delige Lavsstævne lade for samtlige Lavsbrødre læse og forkynde og
enhver sig efter a t re tte alvorligt formane“ 22).
I 1657 var Sommeren saa varm, a t der blev Vandmangel i København.
Frederik I I I befalede derfor Borgmestre og Raad at drage Omsorg for,
a t der i alle de Huse og Gaarde, hvor der ikke var Brønd eller Pumpe
vand, i det mindste altid stod en Tønde Vand parat, „om nogen ufor
modet Ulykke ved Ildebrand eller i andre Maader skulde paakomme ;
forsømte Magistraten dette Hverv, maa tte den selv tage Følgerne, „om
nogen ulykkelig Hændelse ved deres Efterladenhed skulde vederfares 23).
I 1596 hærgede en stor Brand Byen. Lige før Kristian IV s Kroning,
netop som man i Staden og paa Slottet havde været optaget af For-