KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

Borgervagtposterne og — om fornødent — „med Hug afvises, undtagen

nogle bekendte Kvindespersoner og andre, som sig deres Yenners Mobi-

lier og Gods a t ville redde angiver; dem og ingen anden skal man lade

passere“ . Ligesaa skulde det af Værterne gøres Udlændinge og Frem

mede begribeligt, a t de ikke maa tte komme paa Gaden, men skulde blive

i deres „Logementer“ , saalænge Ildebranden varede, med mindre „de

dertil høj ligen foraarsagede er“ .

Paa Brandstede t maa tte ingen driste sig til „Ildhager paa noget Hus

til Nedrivelse a t kas te“ , førend Øvrigheden, Officererne, Brandmestrene,

Tømmermænd og Murermestre, „som derpaa Forstand h a r “, havde over

vejet, om det var nødvendigt, og befalet, a t det skulde ske for at for

hindre større Ulykke.

For a t de, der var i Aktivitet ved Ildebranden, kunde have en rimelig

Belønning i Vente for deres Iver, vilde Magistraten to—tre Dage efter

Branden lade forespørge hos Officererne, Brandmestrene og Lavsolder-

mændene, hvorledes enhver har opført sig. De ivrigste vilde blive tilbør

ligt belønnede, og de udeblevne alvorligt straffede. Men „saafremt nogen

formedelst sin flittige Arbejden udi Ildsnøden paa sine Lemmer eller Livs

Førlighed bliver beskadiget, da skal den ikke alene paa Menighedens

Bekostning kureret og lægt vorde, men endog for hans tro Arbejde vel

belønnes. Og om han saaledes er fordærvet, at han sit Brød ej fremdeles

kan fortjene, da skal han med fri Underholdning sin Livstid vorde for

sørget, som det sig bør“ 19).

Kort efter a t denne Brandordning var blevet udstedt, blev det paa

lagt Byens Kæmner a t paase, a t Byens „Ildstiger og Hager“ med andet

Tilbehør blev holdt i Orden, og sørge for, a t der blev bygget et Skur til

dem, for a t de ikke som hidtil skulde blive fordærvet af Regn og Slud;

hvis saadanne Skure ikke kunde bygges paa de Steder, hvor Redskaberne

hidtil havde haft deres Plads, skulde Kæmneren i Forening med Rode

mestrene i hve rt Kva rte r se a t finde et passende Sted. Ligeledes havde

han Pligt til a t drage Omsorg for, at Byens Læderspande, Sprøjter, Øk

ser, gamle Segl og Vandkar altid var i Orden, saadan som det var be

stemt i Brandforordningen. To Gange om Aaret skulde han optage en

Fortegnelse over ulovlige Skorstene, Bagerovne, Maltkøller og alle andre