Hve rt Ha lvaa r skulde alle Skorstene i Byen fejes; Overtrædelse af
denne Bestemmelse medførte Bødestraf paa 1 Rdlr. Hvis der opstod
Skorstensild, fordi Skorstenen ikke var blevet renset, va r den skyldige
hjemfaldet til en Bøde paa 10 Rdlr. Borgerne skulde alvorligt befale
deres Tyende, „a t Ild og Lys vel bliver forvaret og udi Agt haves“ ;
forsømte de det, og der opstod Brand, vilde de blive tilbørligt straffede.
En gammel Sædvane skulde fortsættes: Brandmestrene gik hve rt Aar
ved Ju le tid rund t i den ganske Stad „og formanede enhver for deres
Døre om Ildstedernes Renholdelse, Ilds og Lys’ Forvarelse“ og om
Straffen for Forsømmelse heri. Skorstensfejerne skulde „sig ideligen udi
Gaderne og Stræderne lade høre og finde, a t enhver, som dem behøver,
kan vide dem a t indfordre“ , og de skulde altid efterkomme Opfordrin
gerne til a t rense Skorstene, „baade aarie og silde“ , da ellers en tilbørlig
Straf ventede dem. De maa tte ikke uden Kæmnerens Tilladelse forlade
Byen, og deres Takster skulde være 10 Skilling for en Skorsten i et
en-etages Hus, 1 Rigsmark for et to-etages Hus og saa fremdeles efter
Husets Højde.
I hve rt Kva rte r var der blevet udva lg t en dertil egnet Mand til B rand
mester. Han skulde „paa denne Ordning flittig Agt have og den til god
Effekt forhjælpe og forfordre“ , føre Tilsyn med, a t „ingen Esser og u lov
lige Ildsteder haves“ , og passe paa, a t ingen holdt „Gaardkøkken og
Gæsteri udi Kældrene eller paa andre utilbørlige Steder, hvor ingen Skor
stene findes“ . Under en Brandmesters Fraværelse fra Byen skulde Kom
pagn ikapta jnen i hans Kva rte r sørge for a t faa indsat en anden i Stedet.
Ingen Skorstene maa tte opføres paa Siden af Husenes Mure eller fra
udbyggede Skure ved Husene; de skulde „inden Husene opmures og
igennem Taget udføres“ . Inden et Fjerdingaar skulde de ulovlige Skor
stene erstattes med lovlige, da Ejeren ellers vilde være hjemfalden til en
Bødestraf paa 10 Rdlr., foruden a t de paagældende Skorstene vilde blive
nedbrudt.
Alle, der havde Gæsteri eller holdt Heste og Kvæg, skulde befale
deres Tyende, a t de „med Ild og Lys agtsom omgaas og ikke om Aftenen
eller Nattetide udi Stalde eller paa Lofter med Lys (uden det udi en
Lygte sættes og haves) a t omgaa tilstedes“ ; den, der foraarsagede Skade
12