tændes, a t deres Oldermand da maa vide a t have til Rede et godt Pa r
Heste“ , der skulde føre Sprøjte, Brandhager og Stiger til Brandstede t;
andre Vognmænd skulde med Vogne og Sluffer „føre Vand udi Tønder
og Baljer a t slukke med“ . Systemet med a t udbetale Ducører til de
først fremmødte va r opretholdt, og Beløbene va r de samme som i Skraaen
fra 1610. Som før skulde Oldermanden optegne i Lavsbogen, hvem der
skulde transportere Sprøjten; Straffebestemmelsen for Forsømmelse og
Uvillighed var ogsaa den samme16).
Om Opbevaringen af Byens Sprøjte oplyser en gammel Jordebog fra
1620. Den taler om et Stræde, „som løber i Vesten fra forskrevne Nytorv
og i Ka tte sunde t“ , hvor Byen havde ladet bygge 7 Bygninger for Fængs
let, Sluttere og Tjenere, og tilføjer: „ Item udi S trædet for Raadhus-
gaarden er køb t af Vor Frue Skoles Forstandere en jordfri Grund for
700 Daler, som Skarpretteren besidder, og inden derfor et Skur over
Bysens Ildsprøjte“ 17).
En Forordning fra 1618 bestemte, hvordan man skulde forebygge
Ildebrand paa Skibene langs Skibsbroen eller i Havnen, og forbød a t
tænde nogensomhelst Ild paa Skibene, paa Broen eller langs H avn en18).
Den 1. J anu a r 1643 udstedte Københavns Magistrat en „Brand- eller
Ildordning udi Københavns By“ , et t r y k t Skrift paa 10 Blade i K v a r t
format. Desværre havde der ofte tildraget sig „stor Ildsnød og Fare
her udi S taden“ , og der var derved blevet foraarsaget stor Skade. Efter
Magistratens Mening havde det flere Aarsager. Dels var Brandene en
Paamindelse fra Gud om Menneskenes Synder; men tillige viste Hus
fædrene „stor Skødesløs- og Uag tsomhed“ i Tilsynet med deres Byg
ninger, og de til Ildens „Læskelse og Dæmpelse behøvende In s trumen te r“
havde ikke allevegne været i Orden, naa r de skulde bruges. Borgerne
havde heller „ej saa ordentligt og flittigt, som det sig bu rde“ , gjort deres
Pligt med a t ile til Brandstedet for a t hjælpe. Nu skulde disse Misbrug
afskaffes. For a t den deraf foraarsagede „Ulykke og Skade, næst Guds
Hjælp, en Gang for alle afværges, forekommes og forhindres“ , skulde
der saavidt muligt skabes „en god Skik, som udi andre velordnede Stæ-
der“ . Magistraten havde derfor med Regeringens Billigelse og med Til
slutning fra S tadshaup tmanden og Officererne for Borgerkompagnierne
10