Previous Page  23 / 702 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 23 / 702 Next Page
Page Background

det. Tømmermænd, Yognmænd og Dragere skulde „pligtig være a t føre

dem til de Steder, som Ild op tænd t er, og med Vands Tilførsel hjælpe

og redde, som det sig bø r“ .

To Gange aarlig, ved Mikkelsdag, „naar Mandtallet er skrevet“ , og

ved Paaske, „naar Folk er forandret og fly tte t“ , skulde Rodemestrene

„bese og optegne udi hvert Rodemaal alle ulovlige Fy rs tede r“ og derpaa

give Magistraten „klare Registre“ derover; „hvilken Rodemester det

forsømmer, bøde for hver Skorsten“ , hvorover der blev klaget, 1 Daler.

Paa de samme to Tider af Aaret skulde Rodemestrene paaminde Borger­

skabet i hve rt Rodemaal „deres Brønde a t holde vedlige, som det sig

bø r“ . Om Sommeren, naa r der va r „stor Brynde og Hede“ , skulde Rode­

mestrene tilholde alle dem, som havde Brønde i deres Gaarde, a t „de

enten skriver paa Porte eller Døre, hvor Brønde er, eller lader Kende­

mærke for deres Po rt eller Døre udhænge, paa det man kan se og vide,

hvor Brønde er“ . De, som ikke havde Brønde, skulde have „Vand udi

hele og halve Tønder for deres Døre standendes, eftersom af gammel

Tid sædvanligt har væ re t“ .

Ved natlige Ildebrande skulde der udhænges Lygter. Hvor Ildebrand

om Na tte tide paakommer, — hedder det som Begrundelse — blev der

forsamlet „allehaande gemene Folk og løst Selskab“ , som mere var til­

bøjelige til „a t gøre Skade og forkomme bedrøvede Folks Gods end til

a t redde og Ildfare a t afstille“ ; ja, man maa tte endog befrygte „Fo r ­

ræderi og anden Ulejlighed“ ; sligt burde „her saavel som i andre vel-

forordnede Stæder a t tages udi Ag t“ , og Rodemestrene i hve rt Rode­

maal derfor tilsige dem, som boede i Hjørnehusene, „a t de udhænger

over Gaderne Lygter med tænd te Lys udi, a t Folk maa ses og kendes,

som vanker frem og tilbage, naa r saadan ulykkelig Ildfare op tænd t er,

paa hvilke Tider Vagtmesteren i lige Maade efter hans Instruks skal

lade have Tilsyn paa Volden og hos Portvægterne, saavel som ved Ilden,

a t Skade, Fare og Ulykke, saa meget muligt er, maa afstilles og fore­

kommes“ 11).

Ved samme Tid, som Rodemestrene fik Regler for deres Bestilling,

synes København a t have faaet sin første større Sprøjte. Der vil derfor

være Anledning til kort a t opridse dette Slukningsmiddels Historie12).

6