![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0023.jpg)
det. Tømmermænd, Yognmænd og Dragere skulde „pligtig være a t føre
dem til de Steder, som Ild op tænd t er, og med Vands Tilførsel hjælpe
og redde, som det sig bø r“ .
To Gange aarlig, ved Mikkelsdag, „naar Mandtallet er skrevet“ , og
ved Paaske, „naar Folk er forandret og fly tte t“ , skulde Rodemestrene
„bese og optegne udi hvert Rodemaal alle ulovlige Fy rs tede r“ og derpaa
give Magistraten „klare Registre“ derover; „hvilken Rodemester det
forsømmer, bøde for hver Skorsten“ , hvorover der blev klaget, 1 Daler.
Paa de samme to Tider af Aaret skulde Rodemestrene paaminde Borger
skabet i hve rt Rodemaal „deres Brønde a t holde vedlige, som det sig
bø r“ . Om Sommeren, naa r der va r „stor Brynde og Hede“ , skulde Rode
mestrene tilholde alle dem, som havde Brønde i deres Gaarde, a t „de
enten skriver paa Porte eller Døre, hvor Brønde er, eller lader Kende
mærke for deres Po rt eller Døre udhænge, paa det man kan se og vide,
hvor Brønde er“ . De, som ikke havde Brønde, skulde have „Vand udi
hele og halve Tønder for deres Døre standendes, eftersom af gammel
Tid sædvanligt har væ re t“ .
Ved natlige Ildebrande skulde der udhænges Lygter. Hvor Ildebrand
om Na tte tide paakommer, — hedder det som Begrundelse — blev der
forsamlet „allehaande gemene Folk og løst Selskab“ , som mere var til
bøjelige til „a t gøre Skade og forkomme bedrøvede Folks Gods end til
a t redde og Ildfare a t afstille“ ; ja, man maa tte endog befrygte „Fo r
ræderi og anden Ulejlighed“ ; sligt burde „her saavel som i andre vel-
forordnede Stæder a t tages udi Ag t“ , og Rodemestrene i hve rt Rode
maal derfor tilsige dem, som boede i Hjørnehusene, „a t de udhænger
over Gaderne Lygter med tænd te Lys udi, a t Folk maa ses og kendes,
som vanker frem og tilbage, naa r saadan ulykkelig Ildfare op tænd t er,
paa hvilke Tider Vagtmesteren i lige Maade efter hans Instruks skal
lade have Tilsyn paa Volden og hos Portvægterne, saavel som ved Ilden,
a t Skade, Fare og Ulykke, saa meget muligt er, maa afstilles og fore
kommes“ 11).
Ved samme Tid, som Rodemestrene fik Regler for deres Bestilling,
synes København a t have faaet sin første større Sprøjte. Der vil derfor
være Anledning til kort a t opridse dette Slukningsmiddels Historie12).
6