KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

frembød ogsaa Husenes Fjælegavle en betydelig Brandfare, ligesom de

smalle Gyder og Stræder.

Det er forstaaeligt, a t man fra Regeringens og Myndighedernes Side

lagde stor Vægt paa Forbedringen af Byggemaaden, saameget mere som

man næsten alene var henvist til disse forebyggende Forholdsregler.

Var Ilden først udbrud t, var Mulighederne for a t slukke den faa eller

ingen. Slukningsmidlerne var ikke mange, Læderspande og Brandhager.

Det var den eneste Mulighed for a t standse en Brand, hindre den i at

brede sig, a t rive det brændende Hus og Nabobygningerne ned.

I Biskop Jens Krags Stadsret af 29. Janu a r 1294 finder man de første

Bestemmelser om Ildebrand: „Saarer eller slaar en med Vilje en anden

under Ildebrand og overbevises derom, skal han bøde til skadelidte,

Biskoppen og Byen hver 40 Mark, og den, der i saadan Tid gribes i

Tyveri, skal lide Tyvs Straf,“ d. v. s. Hængning. Denne Bestemmelse

om Voldsmænd og Tyve under Ildebrand lader en ane, hvordan der har

set ud i en brændende, panikslagen By. Om Ersta tn ing til Ejere af Huse,

der blev nedrevet for at standse Ilden, hedder det: „Nedbrydes nogens

Hus paa saadan Tid, eller det nedhugges med Økse, eller det nedrives

med Hager, skal de, der bor foran Ilden, holde ham skadesløs efter

Raadmændenes Skøn“6).

Den sidste Bestemmelse gentages i Kristoffer af Baierns Stadsret af

14. Oktober 1443: „ Item hvilken Mands Hus eller Tag ned vorder brudt

eller draget, naar Vaadeild er løs, da skal alle de, som fore Ilden bor,

gøre ham skadesløs, som Foged, Borgmestre og Raad tykker skelligt

(d. v. s. retfærdigt) være“ 7).

Den 5. Jun i 1549 fik København en „Vedtægt om Ildebrand“ , der

viser, hvorledes en Ildløs bragte hele Byen i Oprør. Paa Raabet „Brand !“

klemtedes der med Kirkeklokkerne. Alle opgav, hvad de havde i Hænde

og fik pludselig nye Pligter. Tømrerne, Murerne, Fiskerne og Baads-

mændene ilede øjeblikkelig til Brandstedet; her skulde de sætte Stiger

til og med Brandhager prøve a t berøve Ilden Næring ved at rive Tag

og Træværk af det brændende Hus og Nabohusene. Rodemestrene og

Vagtskriveren løb efter Byens Læderspande, der noget upraktisk be

fand t sig under Laas og Lukke paa Raadhuset. Beboerne i den Gade,