KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

Tilfældighed, naar Kundskab om en Bys Brand er naaet ned til os

gennem en kort Aarbogsnotits. Naar Datidens Stæder er blevet hærget

af Fjendehaand og plyndret, er de sikkert ogsaa blevet afbrændt. Vi

ved, at København er blevet brændt af Lybekkerne i 1248. Antagelig

ogsaa af Hanseaterne, da de erobrede Staden i 1368. I 1386 den 10. Juli

— lyder en Efterretning — brændte St. Peders Kirke med sine to Klok

ker, Vor Frue Kirke med dens fire bedste Klokker, samt en Del af Byen2).

I Københavns ældste Tid var Husene lave og laa med Gavlen vendt

ud mod Gaden; Træhuse var almindelige, og Tagene for største Delen

af Straa eller Rør. Ganske vist var der i 1280 givet Borgerne Lov til at

skære Kalksten paa Saltholm; men alligevel havde Byen omkring 1380

kun ganske faa Stenhuse og Stenboder, næsten alle grupperet omkring

Gammeltorv. Forskellige Udlejningsdokumenter fortæller om Beskaffen

heden af Husenes Ydermure og Tage; i 1385 udlejedes en Grund i Tysk-

mannegaden (senere Vimmelskaftet) paa den Betingelse, at Lejeren,

hvis han i de tyve Aar, Lejemaalet varede, „tømrede“ et Hus paa Grun

den, efter de tyve Aars Forløb skulde have Tømrets Værdi godtgjort.

Fra 1433 blev det gjort til en Betingelse for dem, der byggede paa de

gejstlige Stifteisers Grunde, at de skulde lægge Tag af Teglsten; under

tiden blev det udtrykkeligt forlangt, at Taget skulde være „med Sten

og ej med Straa“. Nikolaj Kirke udlejede i 1464 en Gaard; hvad der

byggedes ud til Gaden, skulde tækkes med Sten, „og hvor der anden

Sted paa bygges, maa tækkes med Fjæle og ikke med Straatag“. Sten

tag forlangtes ogsaa, da Magistraten i 1472 udlejede en Gaard paa

Amagertorv3).

I 1520 forlangte Magistraten, efter Ordre fra Kongen, at alle Huse i

Staden, naar de laa ud til Gader eller Stræder, skulde have deres ler

klinede Vægge erstattet med Bindingsværk med Mursten4). Saaledes

fortsatte man med Bestræbelser for at gøre Husene mere solide og mindre

brandfarlige. Ved Reformationstiden har Bygningerne ud til Gaderne

gennemgaaende været af Bindingsværk, sjældnere af Grundmur, for en

Del forsynede med Tegltag; inde i Gaardene fandtes der dog baade Ler-

og Træhuse. Straatagene holdt sig endnu længere op i Tiden; i 1597 laa

der et Hus med Straatag lige over for Frue Kirkes Indgang5). Endelig