![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0022.jpg)
gerne holder deres Skorstener, Ildsteder og Esser færdige, kunde maaske
større Ulykke med slig uforvarendes Ildebrand sig foraarsage“ . Stadens
Borgmestre og Raadmænd skulde derfor med største Flid „ransage og
bese alle de Skorstene, Ildsteder og Esser, som er her udi Byen“ ; fandtes
der da paa nogen af dem „a t være nogen Fejl eller Mangel“ , skulde de
have Fu ldmag t til a t lade dem nedbryde og til a t „tilholde dem, som
bor udi samme Gaard, a t de holder dem færdige og ved Magt, saa at
ingen Ulykke er for den Skyld a t formode“9).
Denne Bestemmelse synes ikke a t have frugtet. I en Vedtægt af
20. September 1610 hed det, a t Københavns Borgere „er ofte advaret
og paamindet, a t de efter Kgl. Maj’s strenge Mandat og Brev skal lade
samme ulovlige Fyrsteder forandre og lovlige gøre, saa de kunde være
uden Ildsfare“ . Da en Del af Borgerne ikke havde efterkommet Ordren,
skulde de derfor „hermed alvorligen være paamindet og befalet uden
videre Forhaling højbemeldte Kgl. Maj.’s Mandat a t efterkomme. Saa-
fremt sligt ikke befindes a t være sket inden 14 Dage efter næstkom-
mendes Michaelis, skal deres Ild udslukkes og forbydes igen a t tændes,
førend samme deres Esser og Fyrsteder vorder lovligen igen, som det
sig bør“ 10).
De første mere udførlige Brandpolitibestemmelser findes i Magistra
tens Instruks for Rodemestrene i disses Skraa af 3. November 1606.
Byen var inddelt i 8 Rodemaal, der hver (ialtfald efter 1632) havde to
Rodemestre. „Hvor Vaadeild (hvilken Ild Gud naadeligen afvende!) op-
tændes“ , skulde Rodemestrene møde, hver med to Læderspande, hvor-
paa „Bysens Mærke“ fandtes „afridset“ , og disse to Læderspande skulde
for Fremtiden „følge en Rodemester efter anden“ , foruden de Spande,
Borgerskabet og Byen holdt. Rodemestrene skulde føre Tilsyn med, at
Borgerne „hver paa tilbørlige Steder holder stærke og færdige“ Red
skaber, „udi hvert Rodemaal en dobbelt Stige og dobbelte Fyrhager,
saa og en enkelt Stige med enkelte Hager“ , alt forsynet med et Mærke
efter Kvarter, saaledes a t 0 betød Øster Kvarter, St. Strand Kvarter
o. s. v. Disse Stiger og Hager skulde Byens Kæmner lade forfærdige,
naar Behov gjordes, „saa ofte dem af Rodemestrene tilsagt vorder;
findes de derudi forsømmelige“ , skulde Rodemestrene meddele Kongen
5