KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

hver Port, og denne Vagt skulde lukke dem, der ønskede det, ud eller

ind af Laagen i Stedet for gennem Porten. En 10-Mands Rode af hver

Fane (Borgervæbningskompagni) skulde efter Tu r møde ved B rand

stedet med deres Yaaben; kun den, der udeblev for a t redde sit eget

Gods, va r undskyld t, ellers medførte Udeblivelse alvorlig Straf. Stads-

haup tmanden , Kap tajnerne , Lø jtnan terne , Fændrikkerne og de andre

Officerer ved Borgervæbningen havde straks, naa r Klokkerne klemtede,

a t begive sig til Brandstede t og besætte de tilstødende Gader og S træ

der, saa a t fattige Folk ikke skulde blive berøvet deres Gods og Formue

af „slemme, tyvagtige og forhærdede Mennesker“ , men kunde faa deres

Ejendele b rag t hen til hæderlige Medmennesker. Ingen andre maa tte

faa Adgang til Brandstede t end de, der skulde slukke eller redde, og

dem skulde S tadshaup tmanden og de andre Borgerofficerer sammen med

Brandmestrene opmun tre og hjælpe med Raad og Daad, „a t alting

ordentlig uden Konfusion kan tilgaa, saa a t den ene den anden ingen

Forhindring eller Skade gør“ . Sluknings- og Redn ingsmandskabet maa tte

ikke forlade Brandstedet, før Ilden var slukket.

Stadens Kæmner, Officerer, Rode- og Brandmestre skulde sørge for,

a t Kar, Sprøjter, Stiger, Brandhager „og alt andet, som til Ildens Læ

skelse (Slukning) behøves“, blev ført frem i god Tid; Yagtskriveren skulde

møde paa Raadhuset, lukke op og udlevere de der opbevarede Læder

spande og lignende til Byens Tjenere og Svende, der skulde bære dem

til Brandstedet. Materiellet, der havde hjemme ved Kirkerne, skulde

ogsaa udleveres efter nærmere Ordre fra Officerer eller Brandmestre,

ligesom Lavenes Oldermænd skulde begive sig til de respektive Lavs

huse for eventuelt a t udlevere de der anbrag te Læderspande. Efter

Officerernes og Brandmestrenes Skøn blev først Slukningsmidlerne hos

Naboerne, paa Raadhuse t og i nærmeste Kirke og Lavshus tage t i Brug;

fik Ilden større Omfang, tyede man til Brandredskaberne fra de andre

Kirker og Lavshuse. Rodemestrene og Byens Tjenere skulde passe paa,

„a t Læderspande, Økser, Haandsprø jter og deslige (ihvem de og tilhører)

ej bortstjæles, sønderskæres og fordærves“ . Efter Ildens Slukning skulde

de i Forening med Kæmneren „med Flid lade sammensanke“ og sørge

for, a t alt blev b rag t tilbage, hvor det hørte hjemme.