KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

Forløb nøje falder sammen med den tjenstlige Rapport, han efter Bran

den indsendte til Ingeniørregimentet:6)

„Den paagældende Aften va r de fleste af Ingeniørregimentets Officerer

efter Indbydelse af Regimentets Chef, Oberst Hoskjær, samlet i Officers

foreningen til en Middag. Under denne kom der Bud til Obersten med

Melding om, a t Slo ttet brændte. Obersten rejste sig straks, meddelte

os Budskabet, samt a t han var nødsaget til a t gaa til Brandstedet, men

bad os om a t forblive samlet i Foreningen, for a t han kunde vide, hvor

han skulde sende Bud, saafremt han træng te til vor Hjælp. Senere paa

Aftenen kom Tjeneren ind til os og meldte, a t der va r en Herre, som

ønskede a t tale med Premierlø jtnan t Ulrich. Da jeg kom ud til ham,

sagde han, a t han havde Ordre fra Kongen, a t Slo ttet skulde sprænges.

Da jeg foreholdt ham, a t han jo næppe kunde være vel forvaret, Slo ttet

b rændte jo, og en saadan almindelig Ordre, brag t af en ubekend t, kunde

ikke efterkommes, præsenterede han sig — hvis jeg ikke husker fejl —

som juridisk Kand ida t Bloch7) og oplyste, a t han paa Slotspladsen havde

staae t i umiddelbar Nærhed af Hs. Maj. Kongen og Oberst Hoskjær

samt, a t han havde hørt Kongen sige til Obersten, om han ikke mente,

a t det vilde være nødvendigt a t sprænge Hvælvingen over Hovedporten

for derved a t forhindre, a t Ilden bredte sig til den Del af Slottet, der

laa nærmest Slotskirken. Obersten havde været enig heri og ud ta lt,

a t Premierlø jtnan t Ulrich, der var ansat ved Sprængningskompagniet,

var i Officersforeningen, det var blot nødvendigt a t finde et paalideligt

Bud. Hr. Bloch havde da meldt sig, hvilket var Anledningen til, a t han

kom“ .

„Da jeg derved kunde mærke, a t Sagen var alvorlig, gik jeg ind til

min gode Ven Premierlø jtnan t Hemmingsen8), som va r Ad ju tan t ved

Regimentet, og bad ham følge med. Han var straks villig hertil, og vi,

der begge var kjoleklædte, tog da en Drosche og kørte til Ingeniørkaser

nen i Kronprinsessegaden, hvor vi ombyttede vore Kjoler med et Pa r

gamle Uniformsfrakker, og jeg fik i Mangel af bedre en Menig-Sabel

spændt om Livet, og saaledes udrustede kørte vi, saa stærk t Hesten

kunde trække, ud til Regimentets Øvelsesplads i det daværende Østre

Glacis9). Her forsynede vi os med alt det Skydebomuld, vi kunde faa

440