459 / 702
største Delen af Slottet, maa tte indskrænke sine Bestræbelser til a t søge
a t redde Slotskirken og Thorvaldsens Museum, der begge laa i Vind
retningen. Arbejdet va r imidlertid vanskeliggjort ved, a t Kobbertage t
over Forbindelsesbygningen mellem S lo tte t og Kirken va r afbrudt, saa
a t Brandmandskabe t paa Grund af Heden og Ildregnen i Tagetagen over
Forbindelsesbygningen ikke kunde holde Stillingen dér. Hvis jeg ved
en Sprængning kunde skaffe Luft over Porten (Kirkeløngangsporten),
saa a t Ilden kunde bekæmpes nedefra, vilde der endnu være Haab om
a t redde Slotskirken. Han turde dog ikke give Ordre til en saadan Spræng
ning; men der vilde være meget vundet, hvis den lykkedes. Jeg erklærede
da, a t jeg, efter den Besked, jeg havde faaet, følte, a t det va r min Pligt
a t forsøge Sprængningen og bad ham drage Omsorg for, a t alt i Forb in
delsesbygningen værende Mandskab blev ka ld t ned. Medens dette stod
paa, søgte jeg a t skaffe yderligere Assistance og var saa heldig a t træffe
Sergent Jørgensen10), ansat ved samme Kompagni som jeg, og Sekond
lø jtnan t af Ingeniørregimentet Seligmann11)“ .
„Da Brandinspektøren derefter meddelte mig, a t nu va r Mandskabet
i Sikkerhed, rykkede jeg frem med min lille Styrke medførende en Kasse
med, saavid t jeg husker, 80 S tykker vaade Skydebomuldslegemer, nogle
Zinkhylstre med tørre Legemer, en Æske med Kna ldkviksø lvhætter paa
Brystet og et Pa r Ende r B ly traad samt Tændstikker. Vejen til Rumme t
over Porten, selve Tagrummet, gik gennem Døren tilhøjre i Porten,
naar man kommer fra Slotspladsen, gennem en lang Gang til en Trappe
tæ t ved Slotskirken. Ved den øverste Ende af denne Trappe var der
endnu mørkt, og vi gik, muligvis paa Grund af nogen Nervøsitet, til
den gale Side — altsaa ind over Slotskirken. Heldigvis opdagede —
saavid t jeg husker — Lø jtnan t Seligmann, hvor vi var, vi maa tte altsaa
hanke op i Kassen paany og gaa tilbage gennem det mørke Rum og kom
derfra ned i selve Tagetagen. Her laa Borde og Stole, Tømmer og Kob
berplader i den vildeste Uorden, Gnister regnede ned over hele Rumme t;
men endnu va r der dog ikke Ild i Træværket. Vi kravlede saa frem til
Rumme t over Porten, som vi troede var overdækket med en Hvælving
af solidt Murværk, anbrag te Kassen med Skydebomuld midt over Po r
ten, lagde tør Skydebomuld ovenpaa, anbrag te en Knaldkviksølvhætte
442