462 / 702
Fløj rødglødende, men aflukkede. En Slange blev ført op i Etagen gen
nem et Vindue og anb rag t i Virksomhed. To andre Slanger blev ført
op paa Taget af den Bygning, der dannede Forlængelsen af Ridehuset,
og med dem fik man afkølet Taget paa Forbindelsesbygningen saa meget,
a t man kunde gaa op paa det. Den unge Blom og flere Frivillige søgte
her a t komme Ilden nærmere, men kun med store Anstrengelser. Paa
Grund af Straalevarme og Gnistregn kunde man ikke holde Straale-
røret mere end i ganske faa Minutter, og saa maa tte man endda enten
vende Ansigtet bort fra Ilden eller tildække det med Hovedbedæk
ningen.
Bentzon skulde egentlig have haft Kommandoen her; men da han kom
fra Museet, som ogsaa var underlagt ham, og saa, hvad der blev gjort,
mente han ikke, a t Stillingen var særlig farlig her. Derimod frygtede
han, a t Ilden endnu kunde forplante sig umiddelbart fra Slottet til Kir
ken og Museet; derfor vendte han tilbage til disse Bygningers Tage.
I Forbindelsesbygningens Kælder befandt sig 30—40 Favne Brænde,
der allerede var blevet varmt, men endnu dog ikke antændt. Ladegaar-
dens Sprøjte blev derfor straks sat til a t afkøle dette Brænde, saa det
kunde bæres ud paa Ridebanen. Med en enkelt Undtagelse var det ude
lukkende Frivillige, der holdt Stand med de to Slanger paa Forbindelses
bygningens Tag til lidt over Midnat. Kort før Kl. 12 var Situationen ret
truende. Ilden havde, trods Slangen i Mezzaninen, faaet fat i denne
Etages Loft, saa Taget begyndte a t synke. Man fik en Del af Kobber
beklædningen fjernet og b rud t Hul i Taget, saa man med begge Slanger
kunde sprøjte ind langs Loftet. Nu kom der en tredje Sprøjte og rus
siske Matroser med flere til Hjælp, saa da Bentzon vendte tilbage fra
Museet, var man tildels Herre over Ilden, og Heden var taget stærkt af.
Premierlø jtnan t Ulrich havde ogsaa her været pa ra t til at foretage
en Sprængning; men Bentzon havde anset det for overflødigt, da en Del
Ingeniørsoldater havde været i Gang med a t afbryde Taget.
Rogert Møller havde ved Thorvaldsens Museum faaet to Sprøjter (fra
Vesterbro og Amager) anbrag t mellem Museet og Kanalen, for a t de
kunde overdænge Museets Tage og Vinduer med Vand. Vinduerne blev
besky tte t med uldne Tæpper, som bestandig blev holdt vaade. Da selve
445