skulde forstaa de Bestemmelser, der gjaldt om Indstillingen til de to
Pladser. Reglen synes a t have været den, a t Indstillingen skulde fore
tages af S tadshaup tmanden efter Forhandling med Overpræsidenten og
Branddirektøren. Boye Junge mente, a t naar han, som dog bedst kendte
de paagældende Personer ved Brandkompagniet, og som skulde arbejde
sammen med dem, var enig med Overpræsidenten om Indstillingen,
JOH AN ANDREA S K IRKERU P
Maleri (Københavns Rymuseum).
havde S tadshaup tmanden kun a t besørge den videre til Generalitets- og
Kommissariatskollegiet. Stadshaup tmanden derimod gjorde gældende,
a t han uden Hensyn til Branddirektøren kunde foretage sin Indstilling,
naar han blot var enig med Overpræsidenten om den.
Nu gjaldt det for Branddirektøren om a t forhindre, a t Overbrand-
mester Kirkerup blev udnævn t til Fændrik, og i Akterne siges, a t Kirke-
rup vel var en Slægtning — men ingen Ven — af Boye Junge. For
Stadshaup tmand Holst derimod var det vigtigt, at Svigersønnen fik
Udnævnelsen. Ud fra sin Opfattelse havde Boye Junge henvendt sig til
557