KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

Arbejde og Ansvar, uden samtidig at faa den til Arbejdet og Ansvaret

hørende Titel og Gage. Han ansøgte derfor den 4. August om, at de

1000 Rdlr., der var blevet ledige ved Boye Junges Afsked, nemlig Brand

direktørgagen 1600 Rdlr. minus 600 Rdlr. i Pension til Boye Junge,

maa tte blive ham forundt som Tillæg. Han fik dog ikke ganske sine

Ønsker opfyldt. Paa Forespørgsel foreslog Kommissionen for Brand

væsenets bedre Indretning, a t der blev udbe ta lt ham 200 Rdlr.’s Tillæg

til hans Vicebrandmajorgage, der var 300 Rdlr., altsaa ialt 500 Rdlr.

aarlig; samtidig foreslog Kommissionen, a t der blev givet ham Løfte

om en passende „Gratifikation“ for den Tid, han kom til at bestride

baade Brandmajor- og Vicebrandmajorembedet, altsammen under Hen

syn til Brandemanns 38 Aar lange Tjeneste ved Brandvæsenet, og i

Betrag tning af, a t han under Tjenesten altid havde udmærket sig ved

Flid og Paalidelighed. Dette Forslag gjorde Danske Kancelli til sit den

9. December 1796, og det blev approberet af Kongen samme Dag.

Den 19. Ju li 1799 udkom endelig den nye Forordning om Brand

væsenet, og samme Dag blev Brandemann udnævn t til virkelig Brand

major, idet det siges, a t han „har udi Indfødsretten fastsatte Egen

skaber“ . Den egentlige Udnævnelsesdag var dog (i Følge Finanskolle-

giets Forestilling) den 5. Juli, hvilket antagelig betyder, at Udnævnelsen

var sket ved en mundtlig Resolution denne Dato og først forelaa skriftlig

den 19. Juli. Brandemann fik straks fuld Gage, idet de 600 Rdlr., som

ellers var beslaglagt til Pension til Boye Junge, blev overtaget til Ud

betaling af Finanskassen fra 1. Juli 1799 a t regne. Aaret efter var

Brandemann med til a t udarbejde Forslag til et ny t Regulativ for

Brandkorpset, og den 29. August 1800 blev der ved en Instruktion

givet udførlige Regler (paa 20 Tryksider) for hans Tjeneste ved Brand

væsenet.

Heinrich Brandemann fik ikke Lov til a t være i Aktivitet som Brand

direktør ret længe, idet han blev Offer for alvorlige Sygdomme. Allerede

før den 17. Februar 1800 havde han pludselig mistet Synet. Den 24.

April 1801 søgte han om Fritagelse for Tjeneste i tre Maaneder, da han

var blevet ram t af et apoplektisk Anfald; Tilladelsen blev givet og for

nyet senere gentagne Gange helt eller delvis, indtil han til sidst i 1803