Overpræsidenten og mente a t have aftalt med ham, a t en Tømrermester
Ole Hald, der havde været i Brandkorpset i 35 Aar og ved en tidligere
Lejlighed var blevet forbigaaet, skulde være Sekondløjtnant, og a t Over-
brandmester Pe te rmann skulde være Fændrik.
Hvis Boye Junge nu troede a t have spillet Holst et Puds, kan man
forstaa hans Misfornøjelse, da han erfarede, a t Holst havde und lad t a t
indstille Hald, men derimod indstillet Pe te rmann til Sekond lø jtnant og
Kirkerup til Fændrik. Brandmajoren klagede til Kollegiet over Indstil
lingen, som han sagde stred mod Sandheden og kun skyldtes Tilside
sættelse af Loven og de laveste Familieprotektioner, medens han paa-
beraab te sig sine uegennyttige Anstrængelser for a t besky tte Hald, der
havde henvend t sig til ham om Hjælp, mod nye Fornærmelser. Han
ud ta lte Fryg ten for den Uorden, Misfornøjelse og Fjendskab, der vilde
opstaa ved a t dygtige og fortjente Mænd blev forbigaaet; han foreslog
derfor Kollegiet Hald som Sekond løjtnant og Pe te rmann som Fændrik.
Nu indkom til Kollegiet en Skrivelse af 23. April fra Pe te rmann og
Kirkerup; den tyde r just ikke paa de bedste Forhold indenfor B rand
kompagniet. De gjorde gældende, a t Holsts Indstilling va r i nøje Over
ensstemmelse med Boye Junges Forslag paa Brandmønstringssessionen
den 20. Maj 1786, og de anførte, a t Boye Junge ved en tidligere Lej
lighed havde erklæret Hald for udygtig til Tjenesten og mindre bekvem
end de Brandmestre, der havde forbigaaet ham. De fremhævede, a t det
af mange kunde bevises, at Boye Junge havde erkendt Petermanns og
Kirkerups Flid og Nidkærhed i Tjenesten, og de mente derfor, a t enhver
Mand maa tte være ulykkelig ved a t skulle staa „under denne B r and
direktørs vægelsindede og despotiske Forhold, da han i Dag løfter én i
Ære og en anden Dag i Band, ligesom han er til Sinds“ . De henholdt
sig derfor til Overpræsidentens og Kap ta jn Ho lst’s Indstilling. Holst
gav den 24. April denne Skrivelse en Paategning om, a t de to B rand
mestres Ansøgning var baseret paa Sandhed, og han anbefalede den paa
det bedste.
Da Holst fik Brandmajorens Klage til Erklæring, ud ta lte han den 28.
April, a t hans Indstilling var bygget paa „Sandhed og kongelig Anord
ning“ og ydermere faldt sammen med Boye Junges tidligere Anskuelser
558