108 / 233
100
til den raa Stærkodder og den kjælne Hagbart, til
graaliærdede Oldinge og skæggelese Ungersvende, til
værdige Matroner og kokette Piger. Der var Stem
mer, der ved at hæve sig kunde ryste det hele Hus
og øjeblikket efter kunde synke ned til den sag
teste Hvisken, der dog kunde tydelig høres og for-
staaes paa bagerste Bænk i tredie Etage; der var
Figurer, der kunde tage sig ud i Kæmperoller med
al deres massive Fylde, men som ogsaa eh sirlig
Hofmandsdragt klædte nydelig. Ogsaa Operaen raa-
dede over gode Kræfter, som Mad. Rung, Mad. Si
monsen, Chr. Hansen, Schram, Ferslev, Schwartzen,
Sahlerz o. il., men især blomstrede d o | Balletten
under den energiske Bournonvilles Førelse; hvem af
os Ældre mindes ikke med Grisede Jfr. Grahn, Jfr.
Nielsen, Jfr. Fjeldsted, Hoppe, Strambo og mange
flere, som bragte den ene efter den anden af Bour-
nonvilles nye Balletter paa Scenen, som Valdemar,
Napoli, Toreadoren o. s. v.
Hvad der gjorde Theatret endnu mere tiltræk
kende og holdt dets store Kunstnere i Aande var
Datidens nye og friske Repertoire, bestandig for
nyet ved vore dengang talrige nationale Digtere.
Ligesaa vist som selv den største Skuespiller Intet
formaaer, naar han ej har Roller at udføre, der
netop passe sig for hans Individualitet, og derfor ej
vel kan trives uden samtidige Skuespilforfattere, der
kunne forsyne ham rigelig med godt og brugeligt
Materiale, ligesaa vist kan heller ikke Skuespildig